Efterretningsofficer til 1. Brigade
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så læs videre! Om os 1. Brigades efterretningssektions (G2) kerneopgave er, at sikre, at underlagte enheder, brigadestaben og ikke mindst brigadechefen, har de bedst mulige forudsætninger for, at træffe de rigtige taktiske beslutninger på kamppladsen, ud fra fjendes opstilling, kapaciteter og mål.
Derfor sørger vi for, at vi via uddannelse og analyse fastholder og udvikler det høje faglige niveau inden for e-tjenesten både internt i sektionen, staben og ved brigadens enheder. G2 hører under 1. Brigade stab, som har hovedkvarter i Holstebro.
Brigadens hovedopgave er, at opstille og uddanne frem mod en fuldt udrustet og opstillet tung brigade og her vil du få mulighed for, at præge udviklingen i samarbejde med dedikerede kollegaer fra både den faste struktur og reserven. Hverdagen ved G2 er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i takt med at de opstår, samtidig med, at vi planlægger på øvelsesvirksomhed, som nogle gange ligger et år ude i fremtiden.
Vi har, en til tider travl og omskiftelig hverdag, derfor er der behov for en engageret indsats. Arbejdsvilkårene kan variere og kan gå fra meget selvstændig opgaveløsning til inkluderende sagsbehandling, over uddannelsesvirksomhed til stabsarbejde under feltforhold.
Selvom vi til tider kan have travlt, så løses opgaverne igennem en professionel og analytisk tilgang, og vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Alsidigheden i opgaverne gør, at vi lægger vægt på et godt samarbejde såvel internt i sektionen, som i staben og med alle underlagte chefer og enheder.
Ligeledes går vi i sektionen meget op i, at den enkelte medarbejder kan få en god balance mellem arbejde og privatliv. Derfor går vi ind for frihed under eget ansvar, hvorfor der også gives gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen, herunder gode muligheder for hjemmearbejde samt personlig udvikling inden for efterretningstjenesten.
Om stillingen Som efterretningsofficer ved G2, får ansvaret for en række selvstændige opgaver inden for brigadens efterretningsvirke, herunder analysearbejde og formidling af efterretninger via briefinger, uddannelse og skriftlige produkter.
Du vil ligeledes få ansvar for øvelsesplanlægning samt deltage i brigadens stabsarbejde under feltforhold. Du vil også skulle stå for uddannelse inden for efterretning mhp., at fastholde og udvikle brigadens efterretningsfaglighed. Under brigadens indsættelse vil du blive uddannet til at kunne varetage funktionen på alle brigadens Command Posts (CP), men stillingen vil primært være tilknyttet brigadens PLANC mhp.
at være med til at drive den e-mæssige del af brigadens future OPS. På PLANC vil du arbejde sammen med CH G2 og en E-BM. Som en del af arbejdet i PLANC vil du skulle fungere som G2 subject matter expert (SME) på ISR midlernes indsættelse under operationer, ligesom du forventes at kunne bidrage til brigadens stabsarbejde inden for deception.
Du bliver en del af et dedikeret efterretningsteam, som er inde i en positiv udvikling både hvad angår bemanding, kompetenceudvikling og operativ efterretningstjeneste under indsættelse. Du vil derfor være med til, at løfte og præge e-tjenesten på tværs af brigadestaben og brigadens enheder fra laveste niveau op til og med brigadeniveau.
Du vil få gode muligheder for, at dygtiggøre dig inden for den operative e-tjeneste og planlægning på det højeste taktiske niveau i Danmark. Om dig Du er uddannet kaptajn, alternativ er du premiereløjtnant i Hæren og har gennemført FØK og er klar til udnævnelse.
Det er vigtigt, at du har et godt overblik, har gode samarbejdsevner og er nysgerrig på efterretningsverdenen. Da du vil får en vigtig rolle i G2 faste stab og en vigtig rolle i forhold til fastholdelse og udviklingen af efterretningsvirket i brigaden, er det også vigtigt, at du har stærke kommunikative evner og forstår at motivere andre.
Erfaring inden for efterretning og indsættelse af ISR midler vægtes højt, men er ikke et krav, da der vil være gode muligheder for, at udvikle dine kompetencer i stillingen. Af personlige egenskaber er det vigtigt, at du er fleksibel, proaktiv og at du er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre.
Du skal kunne bevare overblikket, således at nye udfordringer kan imødegås rettidigt, samtidig med, at der ikke tabes fokus på opgaver, der ligger et stykke fremme i tid. Det er et krav, at du har kørekort til personbil. Det er ønskeligt, at du har været udsendt i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen er med fast tjenested i Holstebro Kontakt og ansøgning: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/G2 Major Kristian Daugbjerg Jensen på telefon +45 4132 0466 eller mail: 1BDE-G2-03@FIIN.DK Har du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt, på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2025. Samtaler vil blive gennemført snarest herefter. Stillingen ønskes besat senest 1. november 2025, men gerne før. Vi vil bede dig søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning. OM 1. BRIGADE 1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau.
Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar. Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en ISR bataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni.
Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro. Fakta Application due11-08-2025 Start date01-11-2025 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/1brigade/ Share/Print