Pædagog til fast børnegruppe i Cismofyttens børnehave

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Vil du være med til at skabe små magiske fællesskaber i Cismofyttens børnehave?
Brænder du for at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børn i børnehavealderen?
Trives du i et fagligt stærkt fællesskab med fokus på samarbejde, refleksion og nysgerrighed?

Så er du måske vores nye kollega i Cismofytten.

Om stillingen

Vi står midt i en pædagogisk omorganisering med udgangspunkt i børnenes behov. Det betyder, at vi søger en pædagog til en fast børnegruppe på ca. 10-12 børn. Du arbejder hele dagen i gruppen og får en central rolle i at skabe struktur, fordybelse og et trygt læringsmiljø.

Du bliver en del af en ny struktur, som vi udvikler og justerer sammen. Den nye organisering indebærer

  • fire faste børnegrupper med hver sin pædagog
  • to flyvere, der understøtter der, hvor behovet opstår
  • en hverdag, hvor du som pædagog arbejder selvstændigt med din børnegruppe og samtidig indgår i et stærkt kollegialt fællesskab
Derudover arbejder vi i Cismofytten med 0-dage: I et treugers rul har du én fast 0-dag – enten mandag eller fredag – hvor du ikke møder ind. Alle øvrige vagter ligger indenfor tidsrummet kl. 07-17.00. Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.
  • planlægning af dagens aktiviteter og pædagogiske indsatser
  • skemalagt planlægningstid hver uge
  • forældresamarbejde og dialog om børnenes trivsel og udvikling
  • deltagelse i team- og personalemøder med faglig sparring
  • systematisk arbejde med faglige refleksionsmøder, feedbackkultur og løbende justering af praksis
Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog, der
  • er en tydelig, ansvarlig og nærværende voksen i børnenes hverdag
  • trives med både selvstændigt arbejde og teamsamarbejde
  • er fagligt nysgerrig og modtagelig for sparring og feedback
  • bidrager aktivt til et udforskende, legende og udviklingsorienteret børnemiljø
  • har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med udsatte børn og familier i en mangfoldig institution
  • deltager aktivt i pædagogiske refleksioner og fælles udviklingsarbejde
Hvem er Cismofytten?
Cismofytten er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge E, som er en rygfri klynge. Cismofytten er en 0-6-års institution ved Nørrebros Runddel. Her bliver du en del af en varm, engageret og omsorgsfuld medarbejdergruppe bestående af både erfarne og nye kollegaer.

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted med fokus på

  • Tryghedscirklen og den professionelle relation mellem barn og voksen
  • rutinepædagogik og tydelige dagsplaner, der skaber ro og fordybelse
  • et stærkt arbejdsfællesskab kendetegnet ved høj faglighed, samarbejde og feedbackkultur
  • små fællesskaber, der giver plads til nærvær og understøtter børns trivsel og udvikling

På de ugentlige teammøder får du sparring på planlægning, tværgående projekter og udvikling af rammerne for børnenes dag med plads til leg, læring og nærvær uden unødige afbrydelser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Interesseret?

Grundet juleferie kan pædagogisk leder ikke træffes før den 2. januar 2026. Har du spørgsmål eller er nysgerrig, kan du kontakte tillidsrepræsentant Morten Krautwald-Knudsen den 22. og 23. december på 21 68 47 74.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 2. januar 2026

Vi holder samtaler tirsdag den 6. januar.

apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Er du pædagog og har du en kollega eller studiekammerat du arbejder særlig godt sammen med? Så har I nu en unik mulighed for at blive ansat som makkerpar i vores børnehave. Har du ikke en makker, men har lyst til at arbejde i en børnehave...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  21.  12.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Haves: Børnehave med høj faglighed, godt kollegaskab, fast forberedelsestid og fantastisk hus. Søges: Struktureret og omsorgsfuld...
apartmentHvidovre KommuneplaceHvidovre, 8 km fra København
Legende pædagog søges til børnehave med natur og science profil Genopslag: Er du pædagog og kan du sammen med børnene undre dig over hvorfor en mariehøne har prikker eller om man kan bygge et tårn helt op i himlen. Vil du være med til at undersøge...