Leder for systemoperatørerne ved Eskadrille 721 (ESK 721), Air Transport Wing Aalborg
Du bliver en del af et professionelt ledelsesteam, som udover styring, planlægning og NATOPS/INTOPS, ligeledes udgør en vigtig brik, når der skal udvikles nye procedurer og beskrivelser af de opgaver, der tilsikrer, at CL-604 bidrag og kompetencer er tilpasset til aktuelle opgaver.
Om os Air Transport Wings kerneopgaver spænder bredt: militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i både fred, krise og krig. Vi løser dem sammen – med høj faglighed, mod og i tæt samarbejde med vores mange partnere. Opgaverne er komplekse og ofte med kort varsel.
Derfor er vores fælles styrke afgørende. Vi stiller krav til hinanden – og til os selv. Men vi stiller også krav til, at vores arbejdsplads udvikler os og skaber rammerne for, at vi lykkes. Du bliver en del af en organisation med stærkt sammenhold og en kultur, hvor trivsel, læring og operativ effekt er tæt forbundet.
Sammen skaber vi værdi for Danmark. Om stillingen Stillingen som leder af systemoperatørgruppen er på funktionsniveau M231, som seniorsergent. Du har, sammen med det øvrige ledelsesteam, ansvaret for faglig udvikling af både personel og opgaveløsning i CL-604 flighten.
Du er CL-604 flightens faglige rådgiver på kompetenceområdet. Du tildeler og kontrollerer udførelsen af specialopgaver. Som leder i ESK721 CL-604 flighten er du en del af et ledelsesteam, der består af to piloter og et teknisk besætningsmedlem og dig som leder af systemoperatørerne.
Idet stillingen indeholder en del rejseaktivitet, er det helt essentielt, at der er et tæt samarbejde blandt lederne, da de ofte skal være stedfortrædere for hinanden. Om dig Du er seniorsergent eller oversergent vurderet egnet til udnævnelse.
Herudover har du mod på ledelsesmæssige udfordringer og du befinder dig godt med fleksible arbejdstider. Du er erfaren systemoperatør og har kompetence inden for SAR, OSC og OVSU. Ydermere er du uddannet samtaleleder, da du skal bedømme og udvikle MA præstationer i din sektion.
Stillingen er betinget af, at du har operativ status. Den rette kandidat er social og ansvarsbevidst. Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være Aalborg. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i INTOPS med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til INTOPS.
Kontakt og ansøgning For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte: KN C. Jørgensen, FIIN ATW-721-C001, +45 23624246. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. november 2025 og samtaler forventes gennemført i uge 47. Stillingen ønskes besat umiddelbart herefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om ATW Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere. ”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”. Fakta Application due16-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ATW/ Share/Print