Sundhedsfaglig aftenvagt (sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent) til Stabilisering Sundholm

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Ønsker du at arbejde i et mindre, specialiseret sundhedsfagligt tilbud med plads til otte af byens mest udsatte borgere?

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med stærke sundhedsfaglige kompetencer og interesse for komplekse borgerforløb, så er det måske dig, vi søger.

Om Stabilisering Sundholm

Stabilisering Sundholm yder en specialiseret sundhedsfaglig indsats til borgere, der er hjemløse og/eller socialt udsatte med omfattende somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger – ofte kombineret med et overforbrug af rusmidler. Vi arbejder skadesreducerende, rehabiliterende og recoveryorienteret med fokus på relation, værdighed og stabilisering.

Den sundhedsfaglige opgave

Stillingen er særligt relevant for dig, der ønsker at arbejde tæt på borgerne med både komplekse og akutte sundhedsfaglige problemstillinger.

Om stillingen

Du vil få en grundig introduktion til både dag- og aftenvagten, så du bliver godt klædt på til opgaven og får indsigt i hele borgerforløbet og afdelingens arbejdsgange.

Vi søger en fast aftenvagt til ansættelse 37 timer ugentligt. Stillingen følger et 5/2-rul med arbejde hver anden weekend. Du bliver en del af et mindre og fagligt stærkt miljø med tæt sparring og høj faglig kvalitet.

Du vil blandt andet arbejde med
  • kompleks og akut sygepleje
  • alkoholafrusning og abstinensbehandling
  • sårpleje og somatiske vurderinger
  • palliation og lindrende pleje
  • medicinhåndtering og dispensering
  • sundhedsfaglige observationer og behandlinger
  • relationsarbejde og motiverende samtaler
  • tværfaglig koordinering omkring borgerforløb

Vi tilbyder

Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, supervision, overlap mellem vagthold og mulighed for løbende faglig udvikling i et specialiseret tilbud.

Nemt at komme til og fra arbejde

Stabilisering Sundholm er placeret på Sundholmsvej 20, 2300 København S med gode transportmuligheder. Der er kort afstand til Amagerbro Metro og flere busforbindelser, ligesom området er let tilgængeligt på cykel via Københavns mange cykelstier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?

Kontakt tilbudsleder Luise Marie Bak på 21 34 37 46.

Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 26.

apartmentRødovre KommuneplaceRødovre, 10 km fra København
Rødovre Kommune Rødovre Kommune UDDANNET SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT I DAGVAGT Om jobbetÆldrecentret Broparken søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent til dagvagt 32-37 timer per uge og weekendvagt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til at være en del af vores gode kollegaskab? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Lige nu søger vi en social- og sundhedsassistent til vores aftenhold i perioden 1. juli (eller hurtigst muligt) frem til 31. oktober 2026. Du vil have en fast kollega og yderligere...
apartmentAltidenplaceGreve, 20 km fra København
Altiden Fribo Greve er et moderne friplejehjem i skønne omgivelser. Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt 28 timer om ugen, med vagt hver 2. weekend (5/2 vagtrul). Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: