Bliv afdelingsleder på Hornbæk Skole
en unik mulighed for at gøre en forskel!
Er du allerede en passioneret og kompetent leder, der brænder for at skabe stærke læringsmiljøer og udvikle elevernes faglige potentiale? Eller har du mod på at blive leder? Så er du måske vores nye afdelingsleder på Hornbæk Skole!
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld lederstilling i et velfungerende ledelsesteam, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på skolens fortsatte udvikling. Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af skolens ambition om at levere undervisning på højt fagligt niveau og skabe inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle elever trives og udvikler sig.
Hornbæk Skole er en folkeskole med 520 engagerede elever og 65 dedikerede medarbejdere. Vi har tre specialklasser, som modtager elever visiteret fra hele Randers Kommune.
Vi arbejder målrettet med både trivsel og læring, så hver enkelt elev får de bedste forudsætninger for at lykkes. Vores stærke medarbejderteam og det gode arbejdsmiljø er med til at skabe en skole, hvor både elever og voksne trives.Skolen ligger i naturskønne omgivelser i Randers Kommune og tæt på E45.
Hvis du vil være med til at forme fremtidens skole og skabe resultater sammen med engagerede kolleger, så glæder vi os til at høre fra dig!
Om stillingen:I stillingen som afdelingsleder på Hornbæk Skole kommer du til at indgå i et ledelsesteam på 3 bestående af dig, skoleleder og en viceskoleleder.
I vores ledelsesteam arbejder vi tæt sammen om den daglig ledelse, ligesom hele ledelsen er en del af skolens strategiske arbejde med at rammesætte en retning for skolens udvikling. Vi bruger hinanden som sparringspartnere, og samarbejdet er præget af stor tillid, individuelt ansvar og et defineret ”ledelsesrum”.
Som afdelingsleder vil du få det daglige ansvar for en af afdelingerne på skolen. Du vil desuden få ansvaret for de fleste administrative opgaver, herunder skolens budget/regnskab.
En del af dine administrative og ledelsesmæssige opgaver består af:
- Afdelingsleder og personaleledelse efter en aftalt fordeling
- Sikring af en god styring af skolens økonomi og de budgetmål, der fastlægges hvert år.
- Arbejdstidsplaner og styring af disse
- Udarbejdelse af opgaveoversigter
- Skemalægning
- Løn og feriestyring
- Planlægning af skoleåret i samarbejde med de øvrige ledere
- Samarbejde om den pædagogiske udvikling
Vi søger en leder, der:
- Har en klar, tydelig og anerkendende ledelsestilgang
- Har tæft for og trives med administrative opgaver
- Er relationelt stærk og tillidsvækkende både i forhold til elever og medarbejdere
- Har gode samarbejdskompetencer og kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- Er ambitiøs og engageret med et stærkt ønske om at skabe en god folkeskole
- Er læreruddannet og gerne med ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver. Det er en fordel, men ikke et krav at have ledelseserfaring. Vi prioriterer først og fremmest at finde den rigtige person med de grundlæggende kompetencer, som jobbet kræver.
- Har lyst til at gå i gang med lederuddannelse eller allerede har en lederuddannelse
- Har blik for et fælles skolevæsen, og at vi arbejder i en politisk ledet organisation
Vi tilbyder:
- En god arbejdsplads med dygtige medarbejdere
- Indflydelse på egen arbejdsdag
- En engageret og velfungerende skolebestyrelse
- Et godt og tæt samarbejdende ledelsesteam funderet i et fælles ledelsesgrundlag, hvor fokus er på kvalitet, drift og udvikling. Et ledelsesteam, hvor vi bliver dygtige sammen.
Stillingen er på fuld tid. Løn sker efter gældende overenskomst, og ansættelsen er fra den 1. april 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest.
Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Angiv meget gerne referencer.
Ansøgningsfrist: Søg venligst senest tirsdag den 17. februar 2026
Ansættelsessamtaler:Vi afholder samtale den 24. februar 2026 i tidsrummet: Kl. 08.30-13.00
Er du blevet nysgerrig, ønsker flere informationer, en rundvisning eller har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen på telefon 89 15 42 00/89 15 42 02.
Du kan læse meget mere om Hornbæk Skole på skolens hjemmeside. Vi ser frem til at høre fra dig.