Truckfører/Produktionsmedarbejder til vores æble- og pærepakkeri
Kan du svinge en truck sikkert og effektivt om hjørnet? Har du overblik, og kan du rubbe neglene? Så søger vi dig til vores pakkeri i Oure.
Vi søger en kollega eller to til den faste stab i vores æble- og pærepakkeri. Vi har ikke nogen uddannelseskrav til dig, men da du kommer til at køre rigtig meget truck, siger det sig selv, du selvfølgelig skal have dit truckcertifikat i orden.Har du lidt erfaring på trucken, er det godt, har du meget, er det rigtig godt.
Du bliver den, der sørger for at holde produktionslinjerne godt i gang. Der vil være meget kørsel med storkasser til og fra, ligesom den færdigpakkede frugt også skal køres til og fra. Stopper linjen, er det en fordel, hvis du har hænderne så godt skruet på, at du selv kan sætte den i gang igen.
Vi håber om dig, at:
- Du er flink, rar og positivt indstillet
- Du har teknisk flair og erfaring med produktionsanlæg
- Du kan bruge en computer på dagligdagsniveau
- Du foruden dansk også taler engelsk
- Du kan tænke selv og tager ansvar
Arbejdet er sæsonbetonet, så vi sætter pris på, du er fleksibel med arbejdstiderne og kan håndtere et større arbejdspres i efteråret mod et mere roligt forår med mulighed for mere fritid.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra fødevareproduktioner, men det er ikke et krav. Vi ser det ligeledes som en fordel, hvis du bor i lokalområdet eller tæt ved.
Ansøgningsfrist og ansættelsesstart:
Ansættelsesstart er hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 21. august, men vi læser ansøgningerne, som de kommer ind. Tøv derfor ikke med at sende en kort ansøgning og et CV via "Ansøg"-knappen nederst, hvis du er interesseret.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Mads Kristiansen på mkr@orskovfoods.com.
Om Orskov Foods
Orskov Foods er et produktions- og handelsselskab, der dyrker og leverer frisk, dansk frugt til detailhandlen, producerer æblemost og saft til egne og kunders produkter samt indfryser og sorterer bær til industri. Vi ejer selv æbleplantager og er den største producent i Danmark af æbler, og vi er ligeledes den største producent af æblemost baseret på danske æbler.Vi har produktion i Oure og Ørbæk på Fyn samt plantager omkring Oure og Lundeborg og beskæftiger ca. 45 medarbejdere i Danmark, samt har mindre produktionsselskaber i Polen og Chile.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.