Ernæringsassistent til gode ansættelsesforhold

apartmentFONDEN LIONS PARK SØLLERØD placeBirkerød calendar_month 

Fonden Lions Park Søllerød tilbyder en attraktiv stilling i køkkenet. Vi søger en kollega, der er køkken-uddannet, har brancheerfaring og gerne erfaring fra et produktionskøkken.

Du vil indgå i et team på 6-8 medarbejdere i køkkenet, der består af ernæringsassistenter og kokke. Ligesom du vil få en stor kontaktflade til husets beboere, husets øvrige afdelinger og eksterne leverandører.

Vi vægter kvalitet, mad der er lavet fra bunden og økologi – maden skal smage godt og være tilpasset gæsternes behov og ønsker. Køkkenet leverer døgnkost til Plejecentret, og serverer aftensmad kl. 17.15 for Seniorcentrets beboere i husets restaurant året rundt.

Den varme mad er en vigtig del af det social liv, og køkkenet producerer mad til højtider, fester og arrangementer for alle husets beboere og deres gæster.

Vi tilbyder en spændende stilling med varierende arbejdsopgaver. En stilling med høj grad af indflydelse på eget arbejdsområde og med gode muligheder for udvikling. Service og kvalitet må gerne være en naturlig del af dit DNA.

Vi ønsker os, at:

  • Du har en god solid Køkkenuddannelse.
  • Du er stærk i tilberedelse af varme og kolde retter.
  • Du er empatisk og kommunikerer anerkendende og tydeligt.
  • Du er ansvarsbevidst, serviceminded og kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du har arbejdet med fødevaresikkerhed.
  • Du taler og skriver dansk og er indstillet på at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
  • Du er kvalitetsbevidst, mødestabil, omhyggelig, flittig og har overblik.

Vi tilbyder:

  • Et godt sikkert arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et aktivt hus i udvikling med mange spændende opgaver
  • Et stort og moderne køkken hvor vi arbejder med de gældende kostråd, sund mad og økologi.
  • Arbejdstiden er mellem kl.8.00-15.30, og kl.12.00-19.00 alle dage.
  • Medindflydelse i udviklingen af køkkenteamet og vores tilbud til beboere og gæster.
  • Sundheds- og tandforsikring, personale arrangementer, samt træningsfaciliteter.

Hvem er vi:

Lions Park Søllerød har 103 boliger i Seniorcentret og 72 boliger i Plejecentret, fordelt på 7 Leve-bo-miljøer.

Vi er et musisk Ældrecenter og lægger vægt på at skabe en oplevelsesrig hverdag for husets mange beboere og gæster. Du vil derfor blive en del af et hus, hvor aktiviteter vægtes højt, hvoraf en del vil foregå i restauranten, i husets smukke park eller på den store terrasse ved restauranten.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, en røgfri arbejdsplads, og Løn i henhold til relevant overenskomst med Sundheds- og tandforsikring. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning med CV til jpk@lionspark.dk hurtigst muligt og senest d. 16. Maj 2025.

Kontakt Køkkenchef Jens Peter Kruse for yderligere oplysninger tlf. 45582535. Samtaler afholdes løbende. Se evt. mere om os på www.lionspark.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 22 km fra Birkerød
Vi søger en engageret og faglig dygtig Ernæringsassistent 35 timer ugentligt. Om os: Vi er et stolt og erfarent team, der lægger vægt på høj faglighed, højt serviceniveau og et godt arbejdsmiljø. Vi brænder for at levere mad af høj kvalitet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
har vi madvalg en gang om året, hvor børnene ude på stuerne stemmer om retterne i en uge. Vi søger en engageret og dygtig kok eller ernæringsassistent til vores skønne børnehus, som brænder for at lave mad og sikre, at børnene får nærende og velsmagende...
apartmentRegion SjællandplaceRoskilde, 32 km fra Birkerød
for Børne- og Ungdomspsykiatri i Roskilde. Vi søger en kok/ernæringsassistent 37 timer pr. uge. Stillingen er ledig fra den 1. Juni 2025 eller efter aftale. Du indgår i køkkenteamet som servicerer 4 forskellige afsnit fra 2 køkkener; et børnepsykiatrisk...