Receptionist/Front Desk-medarbejder
Så er det måske dig, vi leder efter til vores reception.
Om jobbet
Som receptionist/front desk-medarbejder bliver du vores kunders, leverandørers og samarbejdspartners første kontakt – både fysisk, pr. mail og telefonisk. Du bliver derfor et centralt bindeled i den daglige drift og skal sikre, at alle føler sig velkomne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Kundebetjening i receptionen, via mail og telefon (omstilling)
- Sikre en professionel og venlig velkomst til vores besøgende
- Administrative kontoropgaver
- Indkøb og forberedelse i forbindelse med møder
- Ad hoc-opgaver inden for facility og daglig drift som fx at holde køkken, kaffemaskiner, mødelokaler og fællesområder i orden
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har en kontoruddannelse og gode kommunikative evner
- er smilende, imødekommende og har et naturligt engagement for at yde god service
- trives i en til tider hektisk hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker og opgaver i løbet af dagen
- kan lide praktiske opgaver og at bidrage til, at småt som stort fungerer i dagligdagen
- har flair og forståelse af IT generelt (min. Microsoft 365)
- er god til at have flere bolde i luften samtidig – og gribe dem, samarbejde, koordinere og kommunikere på tværs af fagligheder
- værdsætter en arbejdsplads, hvor der er plads til at være seriøs og social på samme tid
Vi tilbyder
Hos EBO Consult bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi værdsætter trivsel, samarbejde og en god omgangstone.
Du får:
- Pensions- og sundhedsordning
- Frugtordning
- Betalt frokostordning
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
Ansættelsesvilkår
Du vil blive en del af vores administrationsteam, hvor du ansættes som receptionist med en ugentlig arbejdstid på 30 timer og med daglig mødetid fra kl. 9:00-15:00. Stillingen kan på sigt udvides.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte vores HR-ansvarlige Rie Krabsen via mail - rik@ebo.dk. Derudover kan du finde flere informationer om EBO Consult på www.ebo.dk.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2025, og stillingen ønskes besat den 1. december 2025.
Vi håber, at du vil være med på vores grønne rejse, og vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.