Er du vores nye HR-kollega?

apartmentKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 
Er du vores nye HR-kollega? Har du solid erfaring med HR-administration i staten, stærke kompetencer inden for overenskomster – og trives du med at levere præcis, korrekt og professionel HR-administration? Så er det måske dig, vi søger til vores HR-team i Klimadatastyrelsen.
Din kommende arbejdsplads Du bliver en del af et HR-team bestående af 4 engagerede kollegaer, som varetager HR-opgaver for hele organisationen. Vi har forskellige faglige profiler, interesser og styrker, og det ser vi som en klar fordel. Sammen bidrager vi til både den daglige drift og udviklingen af HR-området.
Vi lægger stor vægt på sparring og samarbejde og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Samtidig prioriterer vi trivsel, hjælpsomhed og et godt arbejdsmiljø højt – både fagligt og socialt. Teamet arbejder selvstændigt og har et stort ansvar for, at HR-administrationen er korrekt, rettidig og af høj kvalitet.
HR er organisatorisk placeret i Direktionsbetjening, Kommunikation og HR, hvor 9 medarbejdere arbejder tæt sammen med direktionen og yder professionel og kvalificeret støtte til husets ledelse bestående af både kontorchefer og teamledere. Dine primære opgaver Stillingen har et klart administrativt fokus, og du vil få en central rolle i den daglige drift af HR-administrationen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Varetagelse af hele den administrative rekrutteringsproces fra A til Z, herunder udarbejdelse af ansættelsesbreve, tillæg og kontrakter samt oprettelser og lønændringer i Statens HR Rådgivning og vejledning af kontorchefer og medarbejdere om overenskomster, ferie- og orlovsregler, barsel, arbejdstid, tidsregistrering og øvrige personaleadministrative og personalejuridiske spørgsmål Håndtering af tidsregistrering, herunder generering, kvalitetssikring og analyse af data og rapporter i mTime, og sikring af valide og rettidige HR‑data til brug for ledelsesinformation Udarbejdelse af beslutningsoplæg og selvstændig understøttelse og styring af processer på tværs af HR‑området.

Indgåelse af individuelle lønaftaler og gennemførelse af lønforhandlingsprocesser Øvrig personaleadministrativ sagsbehandling, herunder fratrædelser, ændringer i ansættelsesvilkår, adgangskort, rokeringer og arbejdstid Funktion som administrator og superbruger på HR-systemer, herunder mTime, SLS, LDV og Statens HR, herunder bidrag til datakvalitet og ensartede arbejdsgange Der kan herudover, efter evne og mulighed, indgå i udviklingsopgaver, fx i forbindelse med optimering af arbejdsgange, datakvalitet eller administrative processer, hvis du har interesse herfor.

Det er dog væsentligt, at hovedparten af stillingen er rettet mod drift og administration. Din baggrund og erfaring Vi forestiller os, at du: Har solid erfaring med HR- og personaleadministration inden for staten Har indgående kendskab til relevante overenskomster og regler og kan omsætte dem til klar og anvendelig vejledning Er meget stærk skriftligt og kan formulere dig præcist og juridisk korrekt Trives i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver og kan bevare overblik, kvalitet og godt humør Har let ved at kommunikere professionelt med både medarbejdere, ledere og kollegaer på tværs af både styrelse og øvrig koncern Løn og vilkår Du bliver ansat på relevant overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Synes du, overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 11.
januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4. Tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale. Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Direktionsbetjening, kommunikation og HR Tara Kristina Miller Jensen på telefon 2144 5158.
Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Viden om data der effektiviserer og skaber vækst Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst.
Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på klimadatastyrelsen.dk Følg os på LinkedIn. Sista ansökningsdag: 11-01-2026 Arbejdssted: København Ø Hjemmeside: https://www.klimadatastyrelsen.dk/ Questions regarding the position Del/Print Tip en ven

apartmentMiljø- og LigestillingsministerietplaceKøbenhavn
Personalejurist med drive til HR og organisation i Miljø – og Ligestillingsministeriets departement Har du kendskab til HR-jura og lyst til at arbejde med personalejuridiske spørgsmål i en politisk styret organisation? Har du mod på at udvikle...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  18.  01.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ny kollega til vores fagligt stærke og velfungerende HR-team i Kultur- og Fritidsforvaltningens...
electric_boltStraks start

Teamleder for HR-drift og -udvikling

apartmentForsvaretplaceKøbenhavn
Teamleder for HR-drift og -udvikling Teamleder for HR-drift og -udvikling ved Hjemmeværnet i København Har du solid erfaring med HR-administration, procesforbedringer og koordinering af HR-opgaver? Trives du i krydsfeltet mellem drift, udvikling...