Bliv kontorelev i By, Land og Kultur, Faaborg-Midtfyn Kommune

apartmentFaaborg-Midtfyn Kommune placeFaaborg calendar_month 
Er du klar til at kickstarte din karriere med en spændende og alsidig kontoruddannelse?

Vil du være med til at smidiggøre, understøtte og udvikle arbejdsgange for vores mange kolleger i By, Land og Kultur, og vil du gerne være en eftertragtet medarbejder, der kan svare på en bred vifte af spørgsmål? Så skal du nu søge stillingen som kontorelev i vores sekretariat, beliggende centralt i Faaborg.

Hvem er vi?

By, Land og Kultur er en dynamisk arbejdsplads med ca. 110 dygtige medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af opgaver inden for natur, trafik, miljø, byggetilladelser, renovering og nybygning af kommunens ejendomme og arealer, fritidstilbud, kultur og byudvikling.

BLK Sekretariatet består af 5 faste medarbejdere foruden dig.

I Sekretariatet er samarbejde og faglig udvikling i fokus, og dagene ligner sjældent hinanden. Du vil som elev få del i, samt ansvar for, faste opgaver i BLK Sekretariatet.

Bliv en del af holdet - Hvad tilbyder vi?

Som kontorelev hos os får du:

  • Et indgående kendskab til den offentlige sektor: Du vil få en grundig oplæring og indsigt i, hvordan kommunen fungerer.
  • En udfordrende og inspirerende hverdag: Du vil blive en del af et team, hvor ingen dage er ens, og hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer.
  • Ansvar for specifikke arbejdsopgaver: Du vil få ansvar for opgaver som sekretariatsbetjening, kalenderstyring, journalisering, betaling af regninger, indberetning af ferie og sygemeldinger samt fagspecifikke opgaver.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling: Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan vokse både fagligt og personligt.
  • Et stærkt elevnetværk: Du bliver en del af et elevnetværk, som mødes ca. hver til hver anden måned og taler om løst og fast. Her får du mulighed for at skabe relationer og dele erfaringer med andre elever. Det er eleverne, der planlægger elevmøderne, udarbejder dagsorden og skriver referat.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en elev, der:

  • Er nysgerrig og positiv: Du skal have et godt service-gen og mod på de udfordringer, der måtte komme.
  • Trives med en travl hverdag: Du skal være aktivt deltagende, engageret, have mod på nye og skiftende opgaver og selv tage ansvar for din tid som elev hos os.
  • Har godt humør og gåpåmod: Det er vigtigt, at du er i besiddelse af modenhed og er klar til at tage medansvar for den gode stemning på arbejdspladsen.

Om uddannelsen

Kontoruddannelsen forløber over to år og veksler mellem skoleophold og praktik. Det sidste skoleophold udgøres af en fagprøveeksamen, og du har under uddannelsen også mulighed for at komme på en uges studietur til Bruxelles. Under praktikken vil der også forekomme interne praktikker i kommunens stabsfunktioner i Ringe.

Adgangskrav

Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden tiltrædelse. Kontakt Tietgenskolen for nærmere information.

Du kan også læse mere om uddannelsesforløbet, adgangskrav og fremtidsmuligheder på UddannelsesGuiden.

Arbejdssted og løn

Dit primære arbejdssted vil være i administrationsbygningen Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Din løn pr. måned det første uddannelsesår er 16.480 kr. pr. måned før skat, og på andet uddannelsesår 17.345 kr. For elever over 25 år er lønnen på 25.142 kr. + 16,68% kr. i pension pr. måned.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgningsfrist er mandag den 1. juni 2025 kl. 23.59.

Tiltrædelse vil være mandag den 1. september 2025.

Ansættelsesperiode: 1. september 2025 - 31. august 2027. De første tre måneder regnes som prøvetid.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Maja Menov på 72 53 86 93 eller mail mmeno@fmk.dk eller faglig koordinator Lene Nakel Knudsen på 72 53 22 80 eller mail lenak@fmk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine forventninger og gerne lidt om dine overvejelser for fremtiden.

apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg
Kontorelev i Socialområdet, Faaborg-Midtfyn Kommune pr. 1. september 2025. Som elev med speciale i offentlig administration i Det Socialfaglige Område, som er organiseret under Socialområdet, vil du blive en del af et meget engageret og fagligt...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg
Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, som understøtter borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv? Og kan du se dig selv arbejde tæt med borgere i...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg
Palleshave Bo- & Aktivitetscenter søger tilkaldevikar til boenheden Palleshave er beliggende i landlige omgivelser med gode udenoms faciliteter på Midtfyn. Palleshave er bosted for hhv. 19 og 6 voksne borger, der bor i egen lejlighed. Alle har...