Fast stilling som sygeplejerske til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

apartmentRegion Hovedstaden placeBallerup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Fast stilling som sygeplejerske til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Har du mod på faglige udfordringer og meningsfuldt arbejde? Ønsker du at anvende dine somatiske, psykiske og menneskelige kompetencer?
Og har du lyst til at arbejde i et højtspecialiseret og tværfagligt behandlerteam? Vi tilbyder en spændende og varieret stilling, hvor du bliver en del af det største center for spiseforstyrrelser i Danmark. Region Hovedstadens behandling af voksne med spiseforstyrrelser er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor der, ud over det psykoterapeutiske ambulatorium, også er et dagafsnit, to døgnafsnit og en stor forskningsenhed for spiseforstyrrelser.
Velkommen til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser I det psykoterapeutiske ambulatorium bliver du en del af en medarbejdergruppe på ca. 50 medarbejdere fordelt på 4 behandlerteams, et sekretariat og en fælles ledelse bestående af en ledende overlæge og to afsnitsledende psykologer.
Behandlingen er ambulant, tværfaglig og flersporet, og vi adresserer såvel de psykologiske som somatiske og sociale problemstillinger forbundet med spiseforstyrrelsen. Du tilknyttes ambulatoriets team 4, der har højtspecialiseret funktion for patienter med svær, langvarig og kompliceret spiseforstyrrelse med høj grad af psykiatrisk og/eller somatisk komorbiditet.
Her får du både læger, socialrådgivere og diætister og tre andre sygeplejersker som dine nærmeste kolleger, foruden psykologerne fra team 3 som er en del af den højt specialiserede søjle. Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder Du bliver primær behandler for et antal patienter, som du følger regelmæssigt (typisk ugentligt) med henblik på at samarbejde med patienten om bedring af deres spiseforstyrrelse og de faktorer som kan være vedligeholdende for denne.
Desuden samarbejder du med læger og diætister om at udarbejde behandlingsplaner samt tilrettelægge og koordinere behandlingen. Som behandler vil du desuden skulle: Afholde individuelle samtaler med henblik på at afklare det videre potentiale for behandling og, i en vis udstrækning, medvirke i afdækning af evt.
komorbiditet. Monitorere patienternes samlede tilstand, herunder bestille og kontrollere blodprøver. Planlægge ambulant intensivering af behandlingen med henblik på så vidt muligt at undgå indlæggelser. Motivere for- og/eller foranledige evt. indlæggelser når dette er nødvendigt.
Afklare potentialet for vægtøgning og for visse patienter arbejde aktivt for dette. Indgå i samarbejde med bosteder, netværk samt centrets øvrige afsnit. Samarbejde med det øvrige ambulatorium, med endokrinologisk overlæge fra Herlev Hospital vedrørende de mest syge patienter og resten af center for spiseforstyrrelser.
Vi tilbyder Du får en stilling med mulighed for at anvende og udvikle din faglighed indenfor et højtspecialiseret og prioriteret område i psykiatrien. Stillingen giver mulighed for: Specialiseret sidemandsoplæring i behandling af spiseforstyrrelser hos erfarne behandlere.
Supervision med- og faglig sparring i teamet. Kompetenceudvikling vedr. standardiseret udredning af spiseforstyrrelser. Du bliver en del af et samlet ambulatorium, der prioriterer et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed.
Kvalifikationer Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra både somatikken og psykiatrien. Du må meget gerne interessere dig for komplekse problemstillinger. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag. Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6.
uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV, dokumentation af faglige kompetencer m.m. via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 18. februar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23.

februar 2026. Vi glæder os til at høre fra dig Yderligere oplysninger Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen som træffes på mail else.marie.olsen@regionh.dk. Læs mere om os på www.psykiatri-ballerup.dk. Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 266585 Ansøgningsfrist 18-02-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Else Marie Olsen Afsnitsledende overlæge 3864 5368 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv.

Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten.

Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre Behandler 50.000 patienter årligt Introforløb for nye medarbejdere Foregangshospital for patientinddragelse.

apartmentHvidovre KommuneplaceHvidovre, 11 km fra Ballerup
Ansvarshavende sygeplejerske til nattevagt – en central rolle i borgernes tryghed og kvaliteten i Hjemmeplejen og Sygeplejen Når natten falder på, og roen sænker sig over byen, er det dig, der holder overblikket. Du er den faglige garant, der sikrer...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
stilling som sygeplejerske på Baunegård under Center for Børn og Unge – Københavns Kommune. En tværfaglig arbejdsplads med fokus på det gode børneliv Baunegård er en døgninstitution med plads til 16 børn og unge i alderen 6-23 år. Alle børn og unge...
apartmentHvidovre KommuneplaceHvidovre, 11 km fra Ballerup
Koordinerende sygeplejerske til Hvidovre Hjemme- og Sygepleje Distrikt Nord Har du en naturlig evne til at skabe overblik, koordinere komplekse opgaver og sikre høj faglig kvalitet – også når tempoet stiger? Trives du i en rolle, hvor du både...