Ansvarshavende jobkonsulent søges
I Better Health kæmper vi for at hjælpe de op mod 1,3 mio. danskere, der lider af kroniske smerter og den mentale mistrivsel, der ofte følger med, tilbage i beskæftigelse.
Better Health er fortsat drevet som en entreprenørvirksomhed i rivende udvikling disse år. Vil du med på en vækstrejse inden for sundheds- og socialområdet? Så er det dig vi søger…
Hos Better Health får du mulighed for at arbejde med både offentlige og private virksomheder, mod et fælles mål, at hjælpe borgere med smerter og mentale udfordringer fastholdt i eller tilbage i beskæftigelse. Dette vil ofte ske gennem etablering og iværksættelse af virksomhedspraktik, arbejdsfastholdelse eller hjælp med ansøgning og CV.
Som ansvarshavende jobkonsulent bringer du både din faglighed og dine personlige kompetencer i spil, når du agerer bindeled mellem jobcentre og/eller forsikringsselskaber, virksomheder og borgere. Du vil desuden have ansvaret for et større netværk af eksterne jobkonsulenter, som du skal koordinere imellem.
Du vil opleve alsidighed og fleksibilitet i dit arbejde, hvor ingen dage er ens, da vi tilrettelægger alle jobhjælpsforløb ud fra det menneske og den virksomhed, vi står overfor.
Lyder det som noget for dig? Så er det måske dig, der er vores nye kollega!
Erfaren jobkonsulent med køligt overblik
Som ansvarshavende jobkonsulent er en af dine fornemmeste opgaver at være tovholder i forløbet mellem borgeren, den instans (kommune, forsikring/pension eller virksomhed), som borgeren er sendt fra, samt den virksomhed, hvor borgeren er tilknyttet/tilknyttes.Derudover kan der være andre relevante samarbejdspartnere. Derfor skal du kunne samle de forskellige tråde og skabe den røde tråd, da det er dig, der sikrer det forkromede overblik.
Du skal derfor trives med at samarbejde med flere instanser samtidig, mens du hele tiden yder en individualiseret, høj service.
Projektoren med spot på det unikke menneske
Du har gode lytteevner og er en omsorgsfuld kommunikator, der vægter det skræddersyede og individualiserede forløb højt med det formål at matche forløbet til lige netop det menneske, du sidder overfor. Derfor trives du også i den opsøgende kontakt til diverse virksomheder og samarbejdspartnere for at skabe det meningsfulde match.
Ude godt og hjemme godt
Du bliver en del af en afvekslende og fleksibel arbejdsplads. Som udgangspunkt arbejder du fra din computer og telefon. Du skal påregne to dage om ugen på farten, og hovedsageligt vil du blive tilkoblet forløb på Sjælland, hvorfor adgang til egen bil er at foretrække.Disse dage ude vil bl.a. omfatte møder med borgere, deltagelse i virksomhedsbesøg samt relevante møder med samarbejdspartnere.
Aldrig alene
Der vil være dage på farten, men tæt og opfølgende kontakt med hinanden vil altid være højt prioriteret. Du får en grundig oplæring, og der vil altid være tæt samarbejde og mulighed for sparring med dine kollegaer. Med andre ord: Vi arbejder som et team, og du vil aldrig blive ladt alene.
Du bliver en del af et sjovt, uhøjtideligt og omsorgsfuldt team.
Sammenfattende har du:
- En socialrådgiveruddannelse (gerne erfaring med at koordinere og lede)
- Kender til beskæftigelseslovgivningen, her i særdeleshed LAB-loven og kan agerer ud fra denne.
- Gerne erfaring i at arbejde ud fra beskæftigelseslovgivningen.
- Du har bred erfaring med at spotte ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil erfaring i coachende samtaler med fokus på at styrke den enkelte hen imod job være et plus.
- Opsøgende, vedholdende og omsorgsfuld i kontakten til borgeren.
- Du trives i forskellige opgaver som fx den første kontakt til borgeren samt virksomheder, praktiketablering, opfølgning og rundbordssamtaler.
- Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt, da du skal dokumentere indsatsen og beskrive borgerens arbejdsevne og praktikforløb.
- Du er opsøgende på samarbejdspartnere, når disse skal besøges.
- En løsningsfokuseret tilgang og evnen til at tænke kreativt og se nye muligheder og veje. Du vil håndtere komplekse problemstillinger.
- Gode samarbejdsevner, da du vil skabe gode relationer og udvikling sammen med borgere, kunder, samarbejdspartnere og dine kollegaer.
- Deltager i samarbejde med dine kollegaer i den løbende udvikling af vores produkter.
- Det kommer dig naturligt at opsøge sagsbehandlere, for at skabe og vedligeholde et tæt samarbejde samt skabe opmærksomheden omkring tilbuddet..
Vi er lokaliseret i Ballerup, World Trade Center.
Ansøgning:
- Motiveret ansøgning
- CV med billede
Send din ansøgning til info@betterhealth.dk og skriv i overskriften “Administrativ Jobkonsulent søges”
Deadline for denne ansøgning er: 2/11-2025.
Ansøgninger der ikke indeholder ovenstående vil ikke komme i betragtning.
Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højere arbejdstid. Løn aftales efter kvalifikationer. Store dele af dit daglige arbejde vil foregå fra vores kontor eller på farten. Hjemmearbejdsdage er også tilladt efter aftale.
Lyder det som dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!Vi behandler ansøgninger løbende – så send hellere i dag end i morgen.