Rengøringsassistent/rengøringstekniker til rengøringsafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup, primært Psykiatrisk Center Glos...
Vi søger to engagerede og ansvarsbevidste rengøringsassistenter til vores psykiatriske afdelinger. Måske er du vores nye kollega? Om os Rengøringsafdelingen hører under Rigshospitalets Servicecenter og har ca. 600 ansatte fordelt på RH Blegdamsvej og RH Glostrup som Psykiatrisk Center også er en del af.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads på et af Danmarks største hospitaler med gode kollegaer i en afdeling med høj faglighed. Om stillingen Rengøringsafdelingen har til formål at forebygge infektioner og afbryde smitteveje. Rengøringen udføres og måles, dokumenteres og rapporteres i henhold til DS INSTA 800 og NIR.
Det er derfor en fordel, at du har kendskab til og erfaring med DS INSTA 800 og NIR. Du bliver en vigtig del af hverdagen på afdelingen, hvor dine opgaver er afgørende for både hygiejne, trivsel og patientsikkerhed. Arbejdet kræver en høj grad af diskretion, stabilitet og respekt for de mennesker, du møder.
Dine opgaver vil blandt andet være: Daglig rengøring af blandt andet patientværelser, fællesarealer, toiletter og behandlingsrum. Der kan forekomme isolationsrengøring. Håndtering af mad og drikke til patienterne i afsnitskøkkenerne i overensstemmelse med anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen.
Der er en del kontakt med både plejepersonale og patienter. Som rengøringsassistent/rengøringsteknikker er det vigtigt, at du arbejder for helheden på hospitalet, samt at du forstår sammenhængene mellem hospitalets afsnit og den daglige drift.
Du skal bære uniform med korte ærmer. Om dig Som medarbejder i Rengøringsafdelingen er det vigtigt, at du kan tale, læse, skrive og forstå dansk, da der dels skal udføres en del dokumentation, dels skal læses vejledninger og instruktioner og dels skal kommunikeres med mange faggrupper.
Derudover skal du Gerne have erfaring med rengøringsarbejdet. Kunne arbejde selvstændigt. Have gode samarbejdsevner. Være mødestabil. Være serviceminded, fleksibel, grundig og ansvarsfuld. Vi tilbyder En fast stilling med gode kollegaer og ordnede forhold.
Løn- og arbejdsforhold er i henhold til overenskomsten for rengøringsassistenter m.fl. indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA. Introduktion og oplæring i både rengøring og i psykiatriske forhold og særlige procedurer. En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed.
Ansættelsesområdet er i hele RegionH, men udgangspunktet er med fysisk arbejdsplads på Psykiatrisk Center Glostrup. Vi søger to medarbejdere til 35 timer ugentligt. En stilling er med dagvagt klokken 6.30-14.00 de fleste dage (nogle dage skal du møde klokken 11.30-19.00) og weekendvagt hver 4. weekend. En stilling er med eftermiddagsvagt klokken 11.30-19.00 mandag til fredag. Skriv i din ansøgning, hvilken stilling du søger.
Det forventes ligeledes, at du kan varetage andre vagter ved ferie og andet fravær blandt dine kollegaer. Hospitalet er røgfrit. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til driftsassistent Theresa Larsen, telefon 3863 2290.
Ansøgning Ansøgningsfrist er den 1. september 2025 Ansættelse er fra den 1. september eller hurtigst muligt derefter. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Fakta Jobtype Rengøring og vaskeri Arbejdssted Rigshospitalet - Blegdamsvej Arbejdstid 35 timer ugentlig Jobnummer 263735 Ansøgningsfrist 01-09-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Theresa Larsen Rengøringstekniker [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.