Lægesekretær til Lægerne Engstien
Vi leder efter en positiv, passioneret og serviceminded kollega, der har lyst til at være en del af vores klinikfællesskab midt i Kolding. Vi har ca. 6.700 patienter tilknyttet – og vi har brug for dig til at skabe tryghed, overblik og kvalitet i deres møde med os.
Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen i fronten af klinikken. Dine opgaver vil især være venlig og effektiv telefonvisitation, imødekommende modtagelse af patienter i skranken, kalender- og flowstyring, håndtering af post/indbakke, regninger og recepter samt koordinering med læger og sygeplejersker.Indimellem hjælper du også med mindre praktiske opgaver i klinikken – men det meste af din tid går med den nære kontakt til vores patienter og med at få hverdagen til at spille. Du får en grundig oplæring, og hver dag er der en speciallæge udpeget som supervisor, så du altid har en, du kan spørge til råds.
Vi bruger journalsystemet XMO.
Stillingen er på 30–34 timer om ugen, og vi giver mulighed for en fast ugentlig fridag. Vi ved, at balancen mellem arbejde og fritid betyder noget.
Hos os får du kolleger i et stærkt og bredt sammensat team:
- 4 speciallæger i almen medicin
- 4 sygeplejersker
- 2 sekretærer, hvoraf du vil være den ene.
- 1–2 uddannelseslæger
- Ca. 10–11 medicinstuderende, der hjælper med laboratoriearbejde
Samtidig er du struktureret og selvkørende, kan prioritere og afslutte opgaver, og du tager ansvar for et godt patientflow. Du er en teamspiller, der kommunikerer godt og bidrager til fællesskabet, og du er tryg ved både IT og elektroniske patientjournaler.
Til gengæld lover vi dig en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden, har et stærkt sammenhold og høj faglighed – og hvor vi ikke glemmer at hygge os. Ud over de små grin i hverdagen mødes vi også til julefrokost, internater, læring og socialt samvær.
Praktisk:
Ansøgningsfrist: Fredag den 24. oktober 2025Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send din ansøgning og CV.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske til at byde dig velkommen som vores nye kollega.
Læs gerne mere om os på www.75536800.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.