Arkitektpraktikant (august 2026)

apartmentAART architects AAR A/S placeKøbenhavn calendar_month 
København Arkitektpraktikant (august 2026) Vil du være med til at skabe arkitektur med effekt? Ansøgningsfrist 1. maj 2026 ANSØG NU Send til en ven KONTAKT Emilie Fenhann, Skitseringsleder Arkitekt MAA på efe@aart.dk eller 20906420. Vil du være med til at skabe arkitektur med effekt?
I en verden, der kalder på positiv forandring, er arkitekturen mere end en ramme om vores liv – den er en mulighed for at forandre det til det bedre. Hos AART tror vi på, at arkitekturen er en afgørende drivkraft for at skabe positive forandringer i samfundet.
Derfor går vi hver dag på arbejde med én fælles ambition: At skabe arkitektur, der gør en reel forskel for mennesker, organisationer, samfund og natur. Hvis du deler vores vision, kan et praktikophold hos AART give dig mulighed for at udfolde den i praksis.
Hos AART bliver du en del af en vidtspændende dagligdag på vores 6. sals kontor på Nørrebro, hvor vi har en storartet udsigt ud over byens tage. Her får du mulighed for at prøve kræfter med spændende projekter i hele Norden og få praktisk erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver.
Som praktikant bliver du en del af et team, hvor du får lejlighed til at arbejde med konceptudvikling, skitsering, 3D-modellering og modelbygning. Er du interesseret i projektering, så kan vi også sammensætte en praktik med dette som primært læringsfokus.
I alle teams er der erfarne arkitekter, der giver dig løbende konstruktiv feedback på dit arbejde. Derudover får du tilknyttet en fast mentor, der understøtter både din faglige og personlige udvikling under praktikken. Undervejs vil du også deltage i møder med samarbejdspartnere, interne efteruddannelsesaktiviteter og sociale arrangementer, der giver dig yderligere erfaring med faget i et fagligt inspirerende og udviklende miljø.
Vi afholder samtaler løbende, så jo før du uploader din ansøgning, jo større er dine chancer for at komme i betragtning. Vi er positive over for at understøtte dit praktikophold med en ’erkendtlighed’ hvis du modtager SU. Vær opmærksom på, at vi kun modtager studerende i praktik – desværre ikke arkitekter med en allerede afsluttet kandidatgrad.
Vær desuden opmærksom på at praktikopholdet skal være meritgivende på uddannelsen. Hos os tager vi godt imod dig fra første dag og giver dig de bedste muligheder for at styrke dine kompetencer, så du bliver klædt på til din fremtidige karriere som arkitekt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores kontor på Nørrebro! AART architects er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med mere end 240 medarbejdere. Vi holder til i Aarhus, København, Frederikssund, Roskilde, Oslo og Stockholm, hvorfra vi rådgiver bygherrer i hele Skandinavien om at udforme og udfordre det byggede miljø på tværs af skala og sektorer.

Det gør vi med en unik kombination af indlevelse og innovation, som gennem alle årene har præget vores arbejde med design og arkitektur. ANSØG NU

apartmentNormal A/SplaceKøbenhavn
Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at hjælpe os i løbet af sommeren i vores butik. Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
apartmentSalling GroupplaceKøbenhavn
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishButiksassistent under 18 år - København KArbejdspladsLandemærket 111119 København K DKUgentlige arbejdstimer8 TimerStartdato25. februar 2026Job-ID197327Søg Jobforside › job › ledige...
apartmentCand ApSplaceKøbenhavn
Tilbage til oversigt København • Studiejob Job nummer 1654 Timer/ugen 15 Ansøgningsfrist Løbende rekruttering Vis information Løbende rekruttering Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer...