Lærer til indskolingen på Korsholm Skole
Korsholm Skole søger lærer til indskolingen
Vi søger en dygtig og engageret lærer med linjefag i dansk og gerne et eller flere af følgende linjefag: matematik, musik, billedkunst, idræt. Du har gerne specialpædagogisk indsigt og erfaring. Tiltrædelse 1. december 2025. Der er tale om en stilling med en ansættelsesgrad på 100%
Korsholm Skole i Favrskov Kommune er en velfungerende skole med høj faglighed og en inkluderende pædagogisk praksis. Der går 159 skønne børn på skolen, der er afdelingsopdelt i indskoling (0.-2. årgang) og mellemtrin (3.-6. årgang).
Korsholm Skole arbejder ud fra et dannelsesideal, der baserer på fem gennemgående værdier, som vi bygger den daglige praksis på:
- Nærvær – Vi er en lille skole, hvor vi gerne arbejder på tværs
- Samarbejde – Fordi vi bliver bedre sammen end hver for sig
- Fællesskab – Alle børn og voksne er vigtige og trives, når man hører til
- Anerkendelse – Vokser man af, når den gives på den rigtige måde
- Faglighed – Vi er ambitiøse på elevernes vegne
Korsholm Skolen dyrker fællesskabet og rummer forskelligheden.
Vi søger en lærer der:
- Har en anerkendende tilgang til eleverne, som tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.
- Er en tydelig klasserumsleder.
- Er optaget af relationsdannelse og har en inkluderende pædagogisk/didaktisk tilgang.
- Er optaget af og nysgerrig på co-teaching og professionel sparring, som der praktiseres på skolen.
- Har linjefag i dansk og gerne matematik, musik, billedkunst eller idræt.
- Kan samarbejde tæt med både kollegaer og ledelse.
- Vil indgå i et tæt skole-/hjemsamarbejde.
Du bliver en del af:
- En skole fra 0. – 6. årgang med 159 elever, hvoraf langt de fleste benytter sig af skolens SFO og klub
- Et rigtig godt og engageret kollegafællesskab med 15 lærere og 5 SFO/klub- og skolepædagoger.
- Et forpligtende og tæt teamsamarbejde med dygtige lærer- og pædagogkollegaer.
- En spændende proces, da der i de kommende år skal bygges en helt ny Korsholm Skole på en anden lokalitet end den nuværende.
Vi har fokus på:
- At undervisningen skal være varieret og give det enkelte barn de bedste udviklingsmuligheder.
- At være med til at skabe gode overgange for eleverne.
- At skabe en god skoledag, og ruste vores elever til livet efter folkeskolen.
- At skabe gode rammer for alle børn.
Vi håber, at du har fået lyst til at ansøge stillingen, og sammen med dine nye kolleger være med til at præge Korsholm Skoles udvikling, så den forbliver en god skole for områdets børn.
For mere information om skolen, tjek www.aula.korsholmskole.dk og/eller kontakt viceskoleleder Mathilde Juul Schmidt på 21 29 04 38 eller skoleleder Mads Skou Rasmussen på telefon 89 64 58 03
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 28. oktober 2025 fra kl. 15.00
Ansøgningsfrist er søndag 26. oktober 2025
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.