Konsulent til elektriske energisystemer – med motivation for projektledelse

apartmentTeknologisk Institut placeAarhus calendar_month 
Konsulent til elektriske energisystemer – med motivation for projektledelse Vil du være med til at udvikle og implementere løsninger inden for vedvarende energi og energilagring, der bidrager til fremtidens elnet? Og vil du kombinere dyb faglighed inden for elnettet og energisystemer med muligheden for på sigt at tage projektlederansvar?
Elnet, energilagring og tværfagligt samarbejde Du bliver en del af en sektion på 5 medarbejdere, hvor vi hjælper virksomheder, netejere og andre aktører med at forstå, planlægge og udvikle fremtidens energisystemer. Du får en rolle, hvor du både arbejder dybt teknisk og er i dialog med kunder og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være at: Arbejde med nettilslutning af BESS-anlæg og relaterede tekniske forskrifter fx ved at udarbejde kravspecifikationer og tilbud samt rådgive i implementeringsfasen og ved SAT. Deltage i analyser og modelleringsopgaver af sektorkoblede energisystemer eller energifællesskaber.
Udarbejde faglige analyser, rapporter og beslutningsgrundlag til kunder. Indgå i projekter, hvor du gradvist får mere ansvar for koordinering og projektledelse f.eks.et EU-projekt om RePower, hvor vi lige nu tester nye microgrid-løsninger som senere skal til Afrika.
Efter et års tid ser vi gerne, at du har opbygget solid viden om nettilslutning af BESS-anlæg og har prøvet kræfter med at lede et mindre projekt med støtte fra erfarne kolleger. Rejseaktiviteten er begrænset til ca. 6 dage om året og primært inden for Danmark.
Lyst til at bevæge dig over i projektledelse? Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for elektrisk energiteknologi, energi eller stærkstrøm eller har en tilsvarende teknisk baggrund og har lyst til at tage mere ansvar i projekter og udvikle dig i retning af projektlederrollen.
Opgaverne er ofte komplekse, og du vil skulle tage selvstændige faglige beslutninger. Det er derfor vigtigt, at du allerede har fået dine første erfaringer fra f.eks. rådgiver-, forsynings- eller energisektoren, hvor du har arbejdet med elnet, energisystemer eller beslægtede områder.
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med TF.3.3.1, ladeinfrastruktur, formidling af teknisk stof, salg eller programmering i Python eller Matlab. Da vores rapporter og en række af vores kunder er engelsktalende, er det vigtigt, at du kan formidle dig professionelt skriftligt og mundtligt på dansk såvel som engelsk.
Du trives med at omsætte standarder, tekniske forskrifter og data til konkrete løsninger. Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst, og du har det godt med at tage ansvar, prioritere din tid og drive opgaver fremad – samtidig med at du selv opsøger sparring, når der er brug for det.
Vi tilbyder Faglig udvikling gennem bl.a. mange interne kurser herunder projektledelse Fleksible arbejdstider og en hverdag med frihed under ansvar Adgang til motionscenter, frokostordning fra Meyers, personaleforening og kunstforening mod en mindre egenbetaling Sociale arrangementer som sommerfest, fredagsbarer og julefrokost Fri mobiltelefon og privat internetforbindelse.
Du bliver en del af Teknologisk Institut Du bliver en del af centret Grønne Energisystemer i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut i Aarhus. Vi er ca. 40 kollegaer fordelt på vores institut i Aarhus og Taastrup, hvoraf 4 af os til daglig holder til i Taastrup.
Vi beskæftiger os med rådgivning, udvikling af teknologiske løsninger og tests til erhvervslivet inden for bl.a. avancerede brændstoffer, carbon capture, resilient energisystem og batterier. Sektionen, du bliver en del af, er et team på 5 personer med godt sammenhold, der komplementerer og supplerer hinanden både fagligt og personligt.
Vores fælles mål er at bidrage med viden og ny teknologi til virksomheder i deres grønne omstilling. Er du vores nye kollega? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsleder Katharina Brarup Ingwersen på tlf.
7220 2765. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. marts 2025. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde.
Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet.
Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.

Apply Application due18-03-2026 WorkplaceAarhus Homepagehttp://www.teknologisk.dk More vacant positions Follow us Share/Print Contact E-mail E-mail E-mail E-mail

apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log indMin profilMin profil Konsulent med erfaring i projektledelse og vurdering af sundhedsteknologi søges...
check_circleNyt tilbud

Konsulent

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: Vi søger to medarbejdere, der skal arbejde med at implementere Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik, styrke lokalområdernes udvikling, det lokale samarbejde og koblingen mellem opland, borgere, kommune og politikere. Fokus er især på...
apartmentFavrskov KommuneplaceUlstrup, 37 km fra Aarhus
Børn og Kultur søger pr. 1. maj 2026 en sekretariatskonsulent, der har lyst til at arbejde strategisk og datadrevet med drift og udvikling af skoleområdet. Målet er at understøtte trivsel, læring og udvikling for alle børn i Favrskov Kommune. Dine...