Retail developer til Norge - Retail, displays & inventarløsninger

apartmentSander Design A/S placeHinnerup calendar_month 

Brænder du for at skabe løsninger, der både overrasker kunderne og fungerer i virkeligheden? Kan du kombinere dialog, kreativitet og teknisk forståelse - og trives du i et miljø, hvor vejen fra idé til prototype er kort?

Sander Design søger en ny kommerciel profil, der får en central rolle i at udvikle salget sammen med vores nuværende retail developer i Norge. Du får fra dag ét både en introduktion, en opstartsportefølje og mulighed for at være med til at følge idéer blive til virkelighed.

Om rollen

I denne stilling bliver du en nøgleperson i udviklingen af Sander Designs aktiviteter i Norge. Vi, og vores kunder, arbejder ofte med komplekse og skræddersyede løsninger, og derfor søger vi en person, der kan:

  • Se muligheder og løsninger i kundernes udfordringer - gerne direkte på møder, hvor du kan tænke kreativt, skitsere idéer og sparre om muligheder.
  • Forstå materiale- og produktionsmuligheder i metal, træ og plast, så du realistisk kan rådgive kunderne om, hvad der kan lade sig gøre.
  • Indgå i et stærkt makkerpar, hvor I sammen udvikler og udbygger den norske portefølje.
  • Drive projekter fremad
  • fra første kundemøde til endelig levering
  • i samarbejde med vores projektledere, prototypeafdeling i Hinnerup og produktion i Litauen.

Hvem er du?

Du har sandsynligvis en baggrund fra én af følgende verdener:

  • Butiksindretning, visuel merchandising eller dekoratørfaget
  • Retail, indkøb eller marketing, hvor du har arbejdet tæt på fysiske produkter
  • Design eller konstruktion, hvor du har erfaret, hvordan materialer fungerer i praksis
  • Projektorienteret salg af løsninger, prototyper eller skræddersyede produkter

Du motiveres af at skabe værdi for kunderne, og du er typen, der tager ansvar, tør tænke stort og trives i et miljø, hvor "det har vi ikke prøvet før" er et helt ok udgangspunkt.

Vi forestiller os, at du er et sted i din karriere, hvor du både har en vis erfaring og stadig ønsker at udvikle dig. Rollen kræver naturlig autoritet i kundedialoger og lysten til at arbejde hands-on med konkrete løsninger.

Vi tilbyder
  • En central rolle i en ambitiøs og stærkt forankret virksomhed
  • Et tæt samarbejde med vores sælgerteam og projekthold, som tilsammen har stor erfaring i Norge
  • En virksomhed i bevægelse, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor dine idéer bliver til virkelighed
  • Adgang til dygtige projektledere, konstruktører og produktioner, der kan omsætte dine idéer til konkrete produkter
  • En arbejdsplads med tempo, godt humør og plads til sparring

Arbejdssted er Hinnerup - med kundebesøg og rejser til Norge (ca. hver 3. uge).

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Morten på 5358 0772.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentCoop Danmark A/SplaceAarhus, 15 km fra Hinnerup
Søg efter job Jobbeskrivelse Elev, 365discount Norges Allé Aarhus N 365discount Annonce slut: 02.02.2026 Jobnummer: 157751...
apartmentEarth Matters ApSplaceHinnerup
til blomsterbuketter. Vi sælger vores blomsterbuketter via egen webshop og design, indretning, brugskunst, samt møbelbutikker. Vi sælger i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. I vores koncept køre vi med flere forskellige buket design, i 3 størrelser...
apartmentBrudesalon Kennedys v/Signe Marie JeppesenplaceSabro, 6 km fra Hinnerup
konfirmationskollektion, som kun kan fås hos os. Vi har kunder fra hele Danmark, Norge og andre lande, og vi er stolte af at være eneforhandler af kjoler designet af “Say Yes to the Dress”-stjernen Randy Fenoli. Men det, vi virkelig er kendte for, er vores nærværende...