Fysioterapeut med erfaring med børnefysioterapi til basisgruppen i daginstitutionen Kennedygården på Østerbro (20 timer om ugen)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi leder efter dig, der er fysioterapeut, og som brænder for at være med til at sikre den bedste udvikling for vores børn i vores basisgruppe.

Vi er daginstitutionen Kennedygården på Østerbro tæt på Fælledparken.

Du skal samarbejde tættest med os i basisgruppen. Vi har vores eget lille hus på legepladsen, og vi er normeret til otte basisbørn. Børnene inkluderes i resten af institutionens aktiviteter i det omfang, det gavner deres udvikling.

Vi har fleksible pladser, og vi modtager børn med forskellige udfordringer fx autisme, ADHD, for tidligt fødte, børn i udsatte positioner osv.

Pædagogikken i basisgruppen er at tilgodese det enkelte barns behov for at udvikle sig i et for barnet passende tempo. Vi har fokus på at give barnet deltagelsesmuligheder i
mangfoldige børnefællesskaber. Vi arbejder blandt mere med refleksion og Low Arousal-sanseintegration og en stor specialpædagogisk værktøjskasse, som en vigtig del af vores

hverdag.

Vi forventer, at du har
  • erfaring med børnefysioterapi
  • erfaring med sanseintegrationstræning
  • kendskab til forskellige kommunikationsformer
  • evnen til at arbejde selvstændigt
  • kendskab til sensorisk profil eller SPM-P
  • kendskab til test af børn
  • lyst til at arbejde i et struktureret miljø
  • vilje til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper
  • relationelle kompetencer til at indgå i et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
Du vil desuden komme til at samarbejde omkring
  • Low Arousal
  • forudsigelighed og visuel struktur
  • fokus på barnets motoriske udvikling
  • udeliv og kreative og motoriske udfoldelser
  • en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv, og hvor du motiveres af det sjove og spændende i dagligdagen
Du vil være den ideelle kollega, hvis du
  • er fagligt kompetent til at spotte børnenes individuelle behov
  • kan videreformidle dine observationer, undersøgelser og behandlingstiltag, så de kan integreres i barnets hverdag
  • er faglig reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi udarbejder mange skriftlige opgaver
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan arbejde i institutionens åbningstid
  • kan deltage i aftenmøder og på udviklingsdage
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på
  • arbejdsfællesskaber
  • tværfaglig sparring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig og tillidsfuld ledelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 20 timer om ugen. Der mulighed for at få suppleret med flere timer som pædagogmedhjælper – op til 37 timer om ugen.

Vi ønsker at du kan starte den 1. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information

Hvis du kan se dig selv som en del af Kennedygården, så glæder vi os meget til at høre fra dig. Ring til leder Rikke på 21 84 80 18 eller kig forbi til en snak og en rundvisning.

Søg via linket senest onsdag den 28. januar 2026

Vi holder samtaler løbende.

placeKøbenhavn
team på Circle K Kampmannsgade, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Daniyah Dhakiyya på tlf nr.: 33 15 25 09 Antal timer:  15.  20 timer om ugen. Med mulighed...
thumb_up_altAnbefalede

Ungarbejder - 20 timer - Allerød

apartmentLidl Danmark K/SplaceLillerød, 30 km fra København
På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold. Og som ungarbejder i Lidl får du et Lidl-tillæg på 5 kr. mere i timen.*Mød din nye kollega Katrine”Jeg er så glad for at arbejde i Lidl! Her er plads til alle, og alle bliver hørt. Vi har et rigtig...
placeGreve, 20 km fra København
Rogateus på tlf.: +45 43 90 58 00 Antal timer: 20 timer om ugen i en fast vagtplan med nattevagter, Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Løbende Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere. Hos os behøver...