Engageret og autentisk kontaktperson, der trives i en alsidig hverdag, til botilbuddene Dannebrogsgade og Saxogade

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en fast kontaktperson med relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig baggrund, såsom social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, der kan støtte borgerne i at mestre en udfordrende hverdag og skabe trygge rammer i deres dagligdag.

Hvem er vi?

Dannebrogsgade og Saxogade er socialpsykiatriske botilbud efter almenboliglovens § 105 og som ligger centralt på Vesterbro. Vi er forankret under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer under Socialforvaltningen.

Dannebrogsgade og Saxogade er botilbud i Københavns Kommune for voksne borgere med en sindslidelse. Botilbuddet er normeret til 47 borgere i alderen 32-70 år, som bor henholdsvis i Dannebrogsgade eller Saxogade i egen lejlighed. Borgerne har en psykiatrisk diagnose, og derudover forekommer der misbrug samt somatiske diagnoser.

Vi er 14 kontaktpersoner med socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. Desuden har vi et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom psykiater, sygeplejersker, rusmiddelkonsulent og sagsbehandler.

Om jobbet
Vi støtter borgerne i at skabe rammen for et aktivt og værdifuldt liv, såsom at
  • borgerne ønsker at tage ansvar for eget liv
  • udvikle strategier til at mestre deres psykiske udfordringer og eventuelle misbrug
  • udvikle kompetencer til at opnå en meningsfuld og selvstændig tilværelse
  • bevare håbet
Du vil få arbejdsplads både i Saxogade og Dannebrogsgade og blive kontaktperson for tre-fire borgere. Alle kontaktpersoner er organiseret i tre teams. To-tre gange om måneden er der teammøde med mulighed for dybdegående sparring. Ledelsen er desuden løbende tilgængelig for sparring.

Kontaktpersonen samarbejder med borgeren om at oprette mål for den individuelle indsats, udforme borgerbeskrivelse samt evaluere og udvikle samarbejdet.

De daglige opgaver består bl.a. af
  • samtaler og aktiviteter samt ledsagelse ud af huset, inddragelse af nærmiljøet og hjælp til praktiske gøremål i borgerens bolig
  • sundhedsfaglige opgaver herunder understøttelse af borgernes egenomsorg såvel psykisk som fysisk
  • støtte til personlige mål, dokumentation og medicinadministration

Vi har desuden fokus på og undersøger, hvilke muligheder, der er for at inddrage den bynære natur i samarbejdet med borgerne.

Vi tilbyder desuden
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver
  • et inspirerende tværfagligt samarbejde
  • et grundigt introduktionsforløb
  • en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed
  • udvikling og tilrettelæggelse af egne opgaver i samspil med borgerne
  • løbende kompetenceudvikling samt supervision med ekstern supervisor
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med afsæt i recovery og rehabilitering, den motiverende samtale (MI), Low Arousal (LA), LA2 og dialogisk praksis
  • en arbejdsplads der vægter det gode arbejdsfællesskab højt
Vi forventer, at du
  • har et positivt og respektfuldt menneskesyn
  • kan håndtere en uforudsigelig arbejdsdag og bevare ro og overblik
  • indgår fagligt bevidst, reflekterende og inkluderende i et tværfagligt team og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og mål/procesorienteret
  • forstår vigtigheden af dokumentation
  • er ansvarsfuld, fleksibel og engageret i dit virke, og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentlig fordelt i tidsrummet kl. 08-18.00, og desuden hver 3. weekend og på helligdage i tidsrummet kl. 08-16.00. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. Løn i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information

Kontakt tilbudsleder Lotta Göstasson på 21 55 16 65. Se også vores hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vil du være med til at gøre en reel forskel og forbedre beboernes livskvalitet? Så læs mere her. Vi søger en engageret og sundhedsfaglig kontaktperson med en uddannelsesbaggrund som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Hos os får du en meningsfuld og kompleks...
apartmentCFDplaceHørsholm, 26 km fra København
Har du tid og overskud til et lille men meningsfuldt job, og sætter du pris på at gøre en forskel for andre, så er dette muligvis det rette for dig. CFD Rådgivning søger en kvindelig kontaktperson til en ældre mand med betydeligt syns- og høretab...
placeHerlev, 13 km fra København
Er du interesseret i et lille, men betydningsfuldt job, hvor du hjælper en mand med hverdagsaktiviteter både i og udenfor hjemmet? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig. På vegne af Københavns Kommune søger CFD Rådgivning...