Byggekoordinator – sæt dit præg på små og store byggesager

apartmentOmni Bygningsrådgivning ApS placeKøbenhavn calendar_month 

Er du klar på en hverdag med både egne byggesager og et ægte, menneskeligt fællesskab – uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring?

Så venter vores tætte team på dig – med fleksibilitet, faglighed og en arbejdsplads, der tager hensyn til dit liv uden for kontoret. Vi kan både bruge dig her og nu, men venter også gerne, hvis du først får dit eksamensbevis til sommer.

Og så tilbyder vi, at du:

  • kan arbejde 25 eller 37 timer – du bestemmer
  • både kan lede dine egne sager fra start til slut og kan bidrage med overblik i vores allerstørste projekter
  • arbejder i et miljø, hvor vi har nul hierarki – men til gengæld masser af faglig udvikling og god humor.

Omni Bygningsrådgivning – vi har styr på alle byggeriets 360 grader

Vi tilbyder uvildig teknisk rådgivning til både store og små projekter. Vi hjælper med alt fra tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner, bygherrerådgivning og totalrådgivning.

Du styrer vores mindre sager – og holder overblik over de store

Du håndterer egne mindre byggesager fra opstart til aflevering. Derudover bliver du en vigtig støtte for vores projektledere, når du er med til at sikre, at vi når i mål med vores allerstørste sager.

Det giver dig en varieret arbejdsdag, hvor du blandt andet:

  • tager styring på mindre byggesager – og følger dem helt til dørs
  • bidrager til struktur og fremdrift i større byggesager sammen med projektlederne
  • udarbejder tekniske notater, tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner.
  • udarbejder og uddeler varslinger, indkalder og forestår 1- og 5-års eftersyn.
  • varetager kommunikationen med beboere, samarbejdspartnere og håndværkere

I dit nye team er alle lige vigtige

Du bliver en del af et lille, men tæt sammentømret team på 6 kolleger – og vi vokser. Vi tror på, at når mennesker trives, gør projekterne det også. Derfor møder vi hinanden med tillid, fleksibilitet og respekt for vores forskellige måder at arbejde på.

Og så har vi en flad struktur – uden titler, bonusjagt eller intern konkurrence. Til gengæld er der masser af plads til samarbejde, faglighed og nye idéer. Og til at fejre vores succeser med stil (det kan involvere en sabel og en flaske champagne – spørg bare Marcus).

Du har styr på byggeteknik, kan skabe overblik og:

  • har en relevant byggefaglig uddannelse – fx byggetekniker, byggekoordinator eller bygningskonstruktør
  • har måske en håndværksmæssig baggrund – men det er ikke et krav
  • kommunikerer klart og kan formidle tekniske emner til både kolleger og kunder
  • har kørekort og adgang til bil (vi giver kørselsgodtgørelse efter statens takst).

Klar til lige dele ansvar og arbejdsglæde?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til info@omby.dk.

apartmentLidl Danmark K/SplaceKøbenhavn
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentNB-MedierplaceKøbenhavn
Er du klar på et super fleksibelt studiejob i hjertet af København, hvor du kan bruge din energi og kommunikationsevner til noget, der faktisk rykker? Vi leder efter en udadvendt og nysgerrig studiemedhjælper, der har lyst til at blive en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og et varmt hjerte  •  Jeg møder til tiden og tager ansvar for mine opgaver Et job med mening og hygge Din primære opgave bliver at hjælpe med rengøring og praktiske opgaver, så de ældre københavnere, der bor på Slottet, har det godt og behageligt...