ØkonomiElev med stort ”E”

apartmentCenter for Politik og Organisation placeLyngby calendar_month 

Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde med økonomi, og har du lyst til at kickstarte din karriere i en kommune, der både er fremtidsorienteret og fyldt med muligheder? Så kan Lyngby-Taarbæk Kommune være stedet for dig!

Hvem er vi?
Vi er Finans og Regnskab – et hold på 18 økonomimedarbejdere, der elsker at arbejde med tal, regneark og struktur. Vi er en del af den centrale økonomifunktion i kommunen, og vores job er at sikre, at kommunens penge bliver brugt effektivt. Det betyder, at vi holder styr på alt fra kassebeholdning og indtægter, til regnskab, budgetter, lån og revision.

Kort sagt, vi er dem, der sørger for, at regnskabet spiller. Vi har en uformel omgangstone og vores kultur er præget af fagligt engagement og samarbejdsånd, internt og eksternt.

Hvad kan du forvente?
Som økonomielev hos os får du mulighed for at dykke ned i kommunal økonomi og få en solid forståelse for hvordan maskinrummet fungerer. Du vil arbejde tæt sammen med både erfarne kollegaer og andre afdelinger, og du vil få masser af muligheder for at lære og udvikle dig.

Hos os er der fokus på at skabe løsninger sammen – vi er åbne for dialog og idéer, og du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor der altid er plads til at vokse.

En seriøs uddannelse

Vi går meget op i at klæde vores elever ordentligt på. Du får derfor en elevvejleder tilknyttet, som er en kontoruddannet kollega, der guider dig gennem uddannelsestiden. I hverdagen får du lov til at prøve kræfter med dine egne ansvarsområder, og får du brug for det, står vi klar på sidelinjen med en hjælpende hånd.

Vi laver i samarbejde med dig en personlig uddannelsesplan, som sikrer, at der er fokus på dine lærings- og praktikmål gennem hele uddannelsen. Vi tager din uddannelse seriøst, for det er sådan, vi gensidigt får mest muligt ud af elevtiden.

Uddannelsesperioden varer op til 2 år og indeholder typisk 13-15 ugers undervisning, fordelt på 3 skoleophold på Niels Brock ved Nørreport. Du kan læse mere om uddannelsen her:

https://www.nielsbrock.dk/da/hovedforloebet/specialer-og-videreuddannelse/kontorspecialer/offentlig-administration/

Løn- og ansættelsesvilkår

Som elev i kommunen har du en 37 timers arbejdsuge med flekstid. Placeringen af arbejdstiden aftaler du løbende med din elevvejleder.

Elever ved Lyngby-Taarbæk Kommune aflønnes efter gældende overenskomst mellem HK og KL.

Krav til ansøger
  • Ungdomsuddannelse (EUX, HHX, STX, HTX eller HF)
  • 5-ugers grundforløb fra handelsskolen (unødvendigt med EUX)
  • Ældre end 25 år: Realkompetencevurdering

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Mette Kristine Zander på telefon 20 37 29 72 eller elevvejleder Nicolai Gottlieb Bengtsen på telefon 24 62 22 75.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 21. maj 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22.
Du kan søge en plads som økonomielev i Lyngby-Taarbæk Kommune elektronisk via https://www.ltk.dk/job-i-kommunen.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget.

Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF- eller DOC-format. Husk at vedlægge eksamensbeviser og evt. realkompetencevurdering.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

check_circleNyt tilbud

Butiksmedarbejder (30-37 timer)

apartmentFest & FarverplaceLyngby
til enhver fest. Vi bestræber os på at have alt, hvad du skal bruge til din fest. Med butikker på Nørrebro og i Lyngby har vi i mange år dækket København og Nordsjælland. I november 2011 åbnede Fest & Farver Danmarks største festbutik i Roskilde. Butikken...
local_fire_departmentHaster

Salgsassistentelev

apartmentREMA1000placeLyngby
Vi søger lige nu en salgsassistentelev til vores REMA 1000 butik i VirumEr du klar til en elevuddannelse, der gør dig fagligt stærk og styrker dine sociale og faglige kompetencer? Er du frisk på to spændende, arbejdsomme og sjove år?Kan du lide...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
Søg jobbet Område: Drift og service Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  31.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger dig, der har erfaring med rengøring og lyst til at arbejde med ældre. Det er naturligvis et plus, hvis...