Elektronikfagtekniker til Sensor- og Optronikværkstedet til Flådestation Frederikshavn ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste - Forsvaret

apartmentForsvaret placeFrederikshavn calendar_month 
Elektronikfagtekniker til Sensor- og Optronikværkstedet til Flådestation Frederikshavn ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Har du en elektronik faglig uddannelse og har du lyst til at bruge din faglighed inden for et teknisk specialiseret område med rigtig mange spændende opgaver – så søg og bliv en del af et rigtig stærkt team.
Vi mangler lige nu 2 nye teknikere til vores radar afdeling. Om os Sensor- og Optronikværkstedet er hjemmehørende i Frederikshavn. Vi er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), og er et værksted bestående af flere specialværksteder primært rettet mod det maritime, men løser også mange opgaver på tværs af værn.
Opgaverne er reparation, vedligeholdelse, eftersyn, modifikation og installation af forskelligt elektronik og teknisk udstyr, samt teknisk støtte til FMI på flere specialområder. Vi er i dag 60 medarbejder fordelt på 5 mester, 1 materiel forvalter, 11 elever og 43 meget dygtige håndværkere.
Vi kan tilbyde et godt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en højt kvalificeret og erfaren medarbejderstab og en god og uformel omgangstone. Et hold der samarbejder om at løse opgaverne og drive og udvikle vores værksted. Om stillingen Du vil indgå i vores radar afdeling, hvor der vil blive brug for dine faglige kompetencer og evne til at sætte dig ind i nye fagområder/systemer.
Arbejdet består i installation, reparation og vedligehold af udstyr, primært i vores radar afdeling, der også vedligeholder andre systemer, hvorfor der vil være brug for dine kompetencer i et bredere fagområde. Du vil naturligvis få den nødvendige uddannelse gennem kurser og sidemandsoplæring, for at kunne løse opgaverne.
Dine snitflader vil være rettet mod dine kollegaer, ingeniører og sagsbehandlere i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, så vel som brugerne ude i de forskellige værn, der anvender udstyret. Du vil opleve perioder, hvor din dagligdag ikke bliver som planlagt, da Forsvarets operative behov vil blive prioriteret før øvrige opgaver.
Du vil indgå i en vagtordning som deles med dine kollegaer i radarafdelingen. Det må forventes at der kan være rejsearbejde i forbindelse med opgaveløsningen. Om dig Du har en elektronik faglig uddannelse med svendebrev, gå på mod og en god teknisk forståelse.
Hertil vil det være en stor fordel hvis du har erfaring med radar systemer. Du har ligeledes gennemført en militær grunduddannelse og er konstabel eller kan umiddelbart udnævnes til konstabel. Du har et godt overblik og helhedssyn, samtidigt med at du har sans for detaljen i komplekse opgaver i et højt specialiseret fagområde.
Ligeledes ha du evne og vilje til at dygtiggøre dig inden for de specifikke teknologier. Du repræsenterer godt humør og god håndværksskik, og besidder evnen til at kunne skabe positive rammer for samarbejde i en travl og dynamisk hverdag. Det er et krav at du har et gyldigt kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Claus Peter Laursen på telefon 25 30 66 97.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 30. november 2025. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen.
Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand.
De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Fakta Application due30-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact June Bastholm E-mail Rikke Thomsen Højlund E-mail Claus Peter Laursen E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/vaernsfalles/fvt/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceFrederikshavn
Elektronikfagtekniker til C4-Værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste C4 værkstedets filialværksted i Frederikshavn søger en engageret og kvalitetsbevidst konstabel. Har du svendebrev som elektronikfagtekniker, eller en tilsvarende...
placeFrederikshavn
på Circle K i Frederikshavn, så er det nu du skal søge Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Sanne Sanderhoff Christensen tlf nr. 98 42 76 99 Antal timer: Ca. 10 timer ugentligt med mulighed for flere i perioder. Fast...
apartmentLidl Danmark K/SplaceFrederikshavn
IntroduktionEr du under 18 år, og har du færdiggjort 9. klasse? Har du planer om at holde et sabbatår, mens du finder ud af, hvad næste skridt skal være? Så kan du tjene penge, se om butikslivet er noget for dig, og blive vores nye ungarbejder!På...