Psykologer og psykoterapeut søges: 16-30 timer ugtl. 2/4 dage, altid fri fredag
Kan du jonglere mellem faglighed, empati og journaler? Børn og unges stigende mistrivsel er på alles læber – nu har du chancen for at gøre en forskel.
Er du autoriseret psykolog eller på vej til at blive det? Eller er du psykoterapeut med mindst tre års erfaring med nedenstående målgrupper? Brænder du for at skabe reel forandring for tidligere anbragte unge, der kæmper med komplekse problemstillinger og psykiske lidelser – samt for unge, der har været igennem et OPUS-forløb?Så er dette måske den rette stilling for dig.
UNIK – under foreningen Børn og Unges Trivsel – er en civilsamfundsorganisation, der arbejder med nuværende og tidligere anbragte unge samt unge, der har været igennem et OPUS-forløb. Vores indsats er brugerinddragende og helhedsorienteret og har til formål at sikre, at de unge får et godt og selvforsørgende liv og dermed bryder den negative sociale arv.Indsatsmodellen er evidensbaseret med fem års data, samlet i en SROI og i vores UNIK Pro-system.
Vi er et fast team med en bred vifte af kompetencer, herunder psykologer, terapeuter, forskere, fagprofessionelle og kernefrivillige. UNIK er i udvikling med centre og aktiviteter i Herlev og København, hvor vi hver dag arbejder for, at unge bliver inkluderet i fællesskabet med et understøttende netværk og adgang til professionel psykologhjælp og andre faglige tilbud.
Profil A: Autoriseret Psykolog
Vi søger autoriserede psykologer (eller psykologer på vej mod autorisation) til 16–30 timer om ugen
Du er stærk i din kontakt med unge og samarbejder naturligt på tværs internt og eksternt. Vi ser gerne, at du har erfaring fra psykiatrien, familiebehandling og/eller pårørendearbejde.
Profil B: Psykoterapeut med 3 års erfaring
Vi søger også psykoterapeuter med en godkendt 4-årig uddannelse (fx MPF eller tilsvarende) og med mindst tre års erfaring i arbejdet med unge og unge voksne (15–30 år) med dobbeltdiagnoser, mistrivsel, traumatiske oplevelser eller stress- og hverdagsbelastninger.
Du er stærk i din kontakt med de unge og samarbejder naturligt på tværs internt og eksternt.
Vi søger kollegaer, der trives i det tværfaglige samarbejde og ser tværfaglighed som både en ressource og en nødvendighed i arbejdet med unge, der står i komplekse livsvilkår. Du kommer til at varetage terapeutiske opgaver målrettet unge med vanskeligheder i forbindelse med belastende livsomstændigheder, traumatiske oplevelser, udviklings- og identitetsmæssige vanskeligheder og tilknytningsproblematikker m.m.
Vi søger kollegaer, der er målrettet, kreativ i opgaveløsningen samt evner at se mulige løsninger i problemfyldte sammenhænge.
Vi forventer at (Psykologer: Profil A):
- Du er autoriseret psykolog eller på vej mod autorisation.
- Du har viden om og erfaring fra psykiatriområdet, familiebehandling og/eller pårørendesamarbejde.
- Du brænder for at arbejde med udsatte unge.
- Du har en stor interesse for at være med til at udvikle de unge sammen med os som organisation.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du er indstillet på, at arbejdstiden er til kl. 18.00.
- Du er fleksibel, da du bliver en del af et behandlerteam, der arbejder på forskellige adresser på faste dage i Herlev og København.
- Du kan sikre en systematisk journalisering og dokumentation af forløb, så både team og samarbejdspartnere altid er opdateret
Vi forventer af dig (Psykoterapeut: Profil B):
- Du er uddannet psykoterapeut med en godkendt 4-årig uddannelse (fx MPF eller tilsvarende).
- Du har minimum tre års erfaring med målgruppen: unge og unge voksne (15-30 år) med dobbeltdiagnoser, mistrivsel, traumatiske oplevelser eller stress- og hverdagsbelastninger.
- Du har erfaring fra psykiatrien, familiebehandling og/eller pårørendesamarbejde.
- Du brænder for at arbejde med udsatte unge.
- Du har en stor interesse for at være med til at udvikle de unge sammen med os som organisation.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du er indstillet på, at arbejdstiden er til kl. 18.00.
- Du er fleksibel, da du bliver en del af et behandlerteam, der arbejder på forskellige adresser på faste dage i Herlev og København.
- Du kan sikre en systematisk journalisering og dokumentation af forløb, så både team og samarbejdspartnere altid er opdateret.
Ansvarsområde:
- Terapeutiske forløb med unge både fysik og online.
- Mulighed for gruppeforløb.
- Bidrage til faglig og organisatorisk videreudvikling sammen med teamet i UNIK.
- Selvstændige opgaver jf. projekter og indsatser.
- Deltagelse i møder med bl.a. psykiatrien, forvaltningen og andre samarbejdspartnere.
- Andre ad hoc-opgaver i samarbejde med leder og eller organisationen.
Vi tilbyder:
- Et spændende arbejdsfelt med varierede opgaver og mange samarbejdsflader på alle niveauer.
- Et tværprofessionelt miljø, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Et fagligt spændende, udfordrende og alsidigt job, hvor du kan være med til at præge udviklingen for en gruppe unge, der har brug for psykologisk støtte og vejledning.
- Et job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for udsatte unge.
- Supervision hver måned, internt og eksternt.
- Er du ikke autoriseret, kan vi hjælpe med det.
Læs mere om os på www.unikdk.dk.
Læs mere på Unikdk.dk og hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på 4119 8787 eller finans@bu-t.dk. Ansøgning sendes med CV og relevante bilag til: info@bu-t.dk – Att.: Heidie Graversen.
Ansøgningsfrist: den 29. september 2025 ansættelse snarest. Samtaler afholdes løbende.