Teamleder til Økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Økonomi
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at udvikle vores styring og rapportering? Brænder du for ledelse, økonomistyring og samarbejde med dygtige kolleger?

Så er det måske dig, vi søger som teamleder i Økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hos os får du en central rolle med stor indflydelse på samarbejdet, kulturen og udviklingen i både teamet og enheden. Du vil komme til samarbejde tæt med de øvrige teamledere og enhedschefen, om at skabe en fælles strategisk retning og en velfungerende hverdag.

Vi er en relativt ny enhed, som har fokus på opbygningen af den grundlæggende økonomidrift, og her kan du være med til at præge vores fortsatte udvikling i en nyoprettet teamlederstilling.

Om stillingen

Du bliver faglig leder for et team på fire medarbejdere, der understøtter TMF’s stabsfunktioner samt afdelingen Mobilitet, Klimasikring og Byvedligehold (MKB), samlet en portefølje på ca. 700 mio. kr. Du får ansvar for drift, medarbejderudvikling og økonomisk styring – herunder budgetlægning, budgetopfølgning, analyser og rapportering.

Heri får du mulighed for at sætte retning for enheden, styrke samarbejdet internt og eksternt og drive udviklingen af nye økonomistyringsværktøjer og processer.

Dine opgaver og ansvarsområder
  • Faglig ledelse af teamet på fire medarbejdere med fokus på trivsel, udvikling og effektivitet
  • Styring af teamets processer
  • Kvalitetssikring af leverancer
  • Sikre løbende økonomisk opfølgning og rådgivning til ledere og medarbejdere i MKB og stabsfunktioner.
  • Planlægning og koordinering af økonomiske analyser, budgetlægning og rapportering
  • Være sparringspartner for afdelingernes vicedirektører, i økonomiske og strategiske spørgsmål
  • Bidrage til implementering af nye økonomistyringsmetoder og digitale løsninger

Om dig

Du har en stærk økonomifaglig profil – og enten har du allerede erfaring med ledelse, eller også står du klar til at tage springet. Måske har du arbejdet med kommunal økonomistyring og er nysgerrig på faglig ledelse. Uanset din baggrund, motiveres du af at skabe udvikling – både i opgaveløsningen og i samarbejdet med dit team.

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med kommunal økonomistyring eller økonomistyring i en politisk styret organisation
  • Har enten erfaring med ledelse eller lyst til at tage skridtet og udvikle dig i rollen
  • Er god til at skabe følgeskab og motivere dine medarbejdere
  • Udviser empati og er opmærksom på dine medarbejderes trivsel og forskelligheder
  • Trives med mange bolde i luften og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Kommunikerer klart og tillidsfuldt på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at prioritere
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med gåpåmod, nysgerrighed og humor

Om os

Hos os bliver du en del af en af Danmarks største arbejdspladser, og du får naturligt et stort og stærkt netværk. Vi holder til på en attraktiv lokation på Islands Brygge, lige ud til vandet, hvor du kan nyde den unikke atmosfære og byens puls.

I vores enhed, som tæller 25 engagerede medarbejdere fordelt på, lige nu, tre teams, vægter vi et godt kollegaskab og tæt sparring højt. Vi tror på, at vi sammen skaber succes, også i travle perioder, og vi prioriterer et socialt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden.

Vi er som enhed inde i en opbygnings- og udviklingsfase samtidig med, at vi skal holde fokus på den basale økonomidrift, og den udvikling skal du være med til at præge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Forventet startdato er hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og afhængig af dine kvalifikationer.

Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge 37, men du vil også skulle være til stede ude på vores lokationer i byen, når der er behov for det. Derudover er der hjemmearbejdsdag om torsdagen.

Er du interesseret?

Har du lyst til at blive en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, så os send din motiveret ansøgning og dit CV

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte økonomichef Rikke Frøhlich på 60 58 26 40.

Søg via linket senest onsdag den 5. november 2025

Der bliver holdt 1. runde samtaler i uge 46 og 2. runde samtaler i uge 47.

placeKøbenhavn
Har du lyst til at indgå i en spændende og travl hverdag tæt på det politiske liv? Trives du i en rolle som fagligt fyrtårn og faglig leder, og kan du bringe juraen, særligt forvaltningsretten, i spil i praksis? Så er du måske vores nye teamleder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i almenskoler med bekymrende skolefravær, som fortsat til dels kommer i skole, samt elever, som helt er ophørt med at komme i skolen. U-start består af en teamleder og 5½ tværfagligt sammensatte medarbejdere. U-start skal på tværs af faggrænser og forvaltninger...
apartmentDTU, Danmarks Tekniske UniversitetplaceLyngby, 15 km fra København
Vi søger en teamleder, der kan videreudvikle Learning Labs rolle som et stærkt fagligt miljø og gennem Learning Labs aktiviteter støtte den pædagogiske og didaktiske udvikling på DTU – med de studerendes læring i centrum. Du skal have blik...