Innovativ nøgleperson og sagsbehandler til modernisering af Air Control Wing operative kapaciteter

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Innovativ nøgleperson og sagsbehandler til modernisering af Air Control Wing operative kapaciteter Har du mod på en udfordrende og udviklende lederstilling, med ansvar for operativ udvikling og implementering af nye operative kapaciteter og tekniske opdateringer i Air Control Wing (ACW)?
Om os Operations Plans sektionen er en del af ACW operationsafdeling, og er ansvarlig for kapacitetsopstilling og udvikling af alle ACW operative kapaciteter, samt den langsigtede planlægning og tilrettelæggelse af ACW operative indsættelse i nationale og internationale operationer.
Vores dagligdag er til tider travl, men altid spændende og udfordrende, da vi med det overordnede ansvar løser en bred vifte af opgaver. Vi hjælper de taktiske enheder med at skabe løsninger på daglige udfordringer, mens vi samtidigt sørger for en kontinuerlig udvikling af enhederne, således vi kan følge den taktiske og teknologiske udvikling og forblive på niveau med de bedste samarbejdspartnere på området.
Om stillingen Du vil indgå som sagsbehandler ved Operations Plans and Capabilities (OPC) elementet og dermed være medansvarlig for den overordnede operative sagsbehandling af ACW operative kapaciteter herunder oplæg til udvikling og vedligeholdelse af disse, kommentering og sagsbehandling af nyanskaffelser samt projektstyring i relation til implementeringen.

Du vil have tæt kontakt til alle sektioner i ACW.

Derudover arbejder elementet tæt sammen med Flyverkommandoens Air C2 Sektion (FLK KAA), UP staben og Forsvarets Materiel
  • og Indkøbsstyrelse (FMI) i forhold til udvikling og vedligeholdelse af kontrol- og varslingskapaciteter.

Som sagsbehandler ved elementet vil du indgå i et team af erfarne og selvkørende medarbejdere, der hver har deres eget sagsbehandlingsområde.

I elementet benyttes en udpræget grad af sparring, så du vil naturligt få kontakt med hele elementets opgaveportefølje.
Du vil desuden skulle fungere som stedfortræder for elementlederen.
ACW-OPC elementets arbejdsopgaver omfatter bl.a.:.
  • Overordnet ansvarlig for validering, udvikling og implementering af ACW C2 systemer.
  • Nyanskaffelse af sensorer til ACW sensorpulje, herunder danske hovedsensorer og, i rammen af Arktisk Kapacitetspakke, genetablering af ny sensor på Færøerne.
  • Erstatningsanskaffelse af nyt kommunikationsmateriel, herunder et nyt Voice Communication System (VCS).
  • Anskaffelse af nye AirC2 simulationsværktøjer.
  • Implementering af Air C2 løsninger i relation til Forsvarets nye kampfly.
  • Sagsbehandling i fm.
NORECAS (NORDEFCO) projektet mhp.
udveksling af radarinformation mellem de nordiske lande.
  • Implementering af nye lavvarslingssensorer, Thales GM200 MM/C.

Det er Air Control Wings målsætning, at alt personel i operative stillinger opretholder en operativ tilgang til jobbet, hvorfor du, som medarbejder i en operativ afdeling efter behov og dine kompetenceforudsætninger, kan pålægges at opretholde operativ status, herunder at du i fornødent omfang deltager i vagttjeneste i forhold til nationale operationer.

Derudover kan der blive tale om deltagelse i INTOPS med ACW deployerbare kapaciteter.
Om dig Du er kaptajn, og har gennemført VUT-1, VUK eller anden relevant diplomuddannelse.
Du har en operativ baggrund som Kontrol- og Varslingsofficer, alternativt har du erfaringer på andre områder, der understøtter din opgaveportefølje.
Alternativt er du premierløjtnant, der er klar til videreuddannelse.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har både operativ og/eller teknisk militærfaglig interesse ideelt kombineret med indsigt i og interesse inden for afviklingen af luftkontroloperationer og kommandosystemet.
Du er i stand til at kombinere din operative og tekniske forståelse, således at den operative sagsbehandling af ACW systemer og kapaciteter løftes på et sagligt niveau og foregår ud fra et helhedsperspektiv.

Du vil have mulighed for at få suppleret din operative og tekniske viden om ACW kapaciteter og operationer i stillingen, således at du vil få et godt grundlag for at foretage den operative sagsbehandling.

Udover erfaringsmæssig baggrund vægtes nedenstående kompetencer højt:
  • Teknisk interesse set i konteksten af operative kapaciteter.
  • Er fremtidsorienteret og ser udfordringer i et helhedsperspektiv.
  • Gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af fag og personelgrupper.
  • Er god til at inddrage andres viden og kompetencer i dit eget arbejde.
  • Har gode kommunikative evner i både skrift og tale.
  • Kan anvende de gældende stabsprocedurer inden for forsvaret og du forventes ligeledes at kunne anvende Workzone.

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dit daglige arbejdssted er ved Air Control Wing på Flyvestation Karup.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jonas Ibsen Adsbøll på telefon 2030 4964, ACW-O-004@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886.
Ansøgningsfristen er den 27.
oktober. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Om Air Control Wing Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt
  • året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det.

Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet.
Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau.
Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Fakta Application due27-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Jan Breinbjerg Mikkelsen seniorsergent E-mail 24990040 Helene Marie Mogensen de Monléon HR-Konsulent E-mail Jonas Ibsen Adsbøll major E-mail 72845323 E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/AirControlWing/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til Materielelementet i Hærkommandoens Logistiksektion i Karup. Vil du være med til at gøre en forskel for Hæren – og samtidig udvikle dig selv i et fagligt stærkt og moderne miljø? Vi søger en dygtig og samarbejdsorienteret kollega...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til implementering af ildstøttekapaciteter i Hærens tunge brigade i Karup Ønsker du at være en aktiv og central del af implementeringen af den tunge brigade i Hæren? Har du lyst til en spændende hverdag fyldt med planlægning...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til Etablissementpartnerelement Karup på Flyvestation Karup Sagsbehandler til Etablissementspartnerelement Karup på Flyvestation Karup Har du overblikket, kan du lide en afvekslende hverdag og kan du tage del i fællesskabet...