El-teknisk specialist
Vi søger en el-teknisk specialist til en nyoprettet stilling med en central og udfordrende rolle i arbejdet med automatisering, fejlfinding og udvikling af vores løsninger. Du får base i vores udviklingsafdeling, og kommer også til at arbejde tæt sammen med kollegaer i service og montage.
Jobbet
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med el-teknik og styring – fra design og udvikling til test, montage og service. Rollen er alsidig og kombinerer både praktiske og administrative opgaver.
En kerneopgave bliver projektarbejde omkring udvikling og optimering af el-tekniske løsninger, der skal øge automatiseringen og dermed løfte brugervenligheden.
Andre primære opgaver bliver:
- Udarbejdelse af el-diagrammer og I/O-lister
- Sluttest og fejlfinding i både montage og service
- Udarbejdelse af kravspecifikationer i designfasen
- Deltagelse i test, forsøg og indkøring i udviklingsfasen
- Oplæring og support af servicemontører i el-tekniske opgaver
- Bidrag til risikovurdering og CE-mærkning
Derudover indgår du i en vagttelefon-ordning i servicesæsonen (ca. 1. februar – 15. maj).
Hvem er du
Din baggrund kan være forskellig, men du har en solid el-teknisk forståelse og trives i en rolle med både ansvar og variation. Erfaring med projektarbejde er en fordel.
Vi forventer, at du:
- Har indgående kendskab til el-teknik – gerne 24V systemer på kørende udstyr
- Har erfaring med PLC og software
- Gerne har kendskab til hydraulik
- Kan læse og forstå el-diagrammer (og gerne hydraulikdiagrammer)
- Er fortrolig med IT
- Behersker dansk og engelsk (tysk er en fordel)
Som person:
- Har du ambitioner om at udvikle dig fagligt
- Trives du med at arbejde på tværs af funktioner og flere samtidige opgaver
- Tager du ansvar, bidrager aktivt til løsninger og ønsker en drivende rolle i projekter
- Har du et nysgerrigt og kreativt sind, der har nemt ved at se muligheder
Relevant uddannelsesbaggrund kan være:
- Automatiktekniker / Automationsteknolog
- Elektriker / Industrielektriker
- Maskinmester med el-teknisk erfaring
Vi tilbyder
Hos Agrometer bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og reel indflydelse på de løsninger, vi udvikler.
Du får en alsidig hverdag med spændende projekter, engagerede kollegaer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Da det er en nyoprettet stilling, vil der være mulighed for at forme indholdet og retningen ud fra dine kompetencer og udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
- En væsentlig rolle i en ambitiøs og internationalt orienteret virksomhed
- Mulighed for at præge både løsninger og arbejdsgange
- Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
- Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder
- Engagerede kollegaer, der ser frem til at byde dig velkommen
- Fleksible arbejdsforhold og fokus på work-/life-balance
- Et godt socialt sammenhold med flere årlige arrangementer
- Sundhedssikring og personalegoder
- Løn og pension efter kvalifikationer
Det praktiske
Tiltrædelse: Efter sommerferien, efter nærmere aftale.
Send din ansøgning (på dansk) og CV til job@agrometer.dk med emnet "El-teknisk specialist" eller brug knappen ”Ansøg”. Der er ingen ansøgningsfrist, og opslaget fjernes når stillingen er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teknisk chef Brian Hansen på mobil 2480 1354.
Hvem er vi?
Agrometer A/S står bag Next Level Slurry Solutions^® – et stærkt og gennemprøvet koncept til effektiv og skånsom udbringning af gylle. Derudover er vi specialister i vanding til både landbrug, sport og park, samt i pumpeløsninger til industri og forsyning.
Med base i Grindsted og ca. 80 medarbejdere spænder vi bredt. Vores arbejde bygger på god kundeservice, stærke relationer og teknisk viden i øjenhøjde – det skaber pålidelighed, høj kvalitet og værdi for vores kunder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.