Plejecenter Ågården søger to social- og sundhedsassistenter til dag-/aftenvagt og en social- og sundhedshjælper til nattevagt

apartmentVejle Kommune placeEgtved calendar_month 

Vi kan nu tilbyde drømmestillingerne på Plejecenter Ågården, som ligger i skønne landlige omgivelser og nyder stor opbakning fra lokalsamfundet.

Vi søger dig, som har en social- og sundhedsassistentuddannelse og dig som er social- og sundhedshjælper, til at fuldende vores fantastiske team af medarbejdere.

Så kan du se dig selv arbejde på Ågården, så skynd dig at sende en ansøgning.

Vi søger to social- og sundhedsassistenter, en primært til dagvagt 30-37 timer om ugen, og en primært til aftenvagt 30-35 timer om ugen.

Derudover søger vi også en social- og sundhedshjælper i en tidsbegrænset stilling på 6 måneder, 30 timer om ugen i nattevagt og med weekendvagt i ulige uger.

Forventninger til dig som kollega:

  • At du er glad og positiv af sind
  • At du ser Ågården som en enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode dag sammen med vores beboere
  • At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog
  • At du trives i at være alene som assistent i aftenvagten. Aftenholdet består derudover af hjælpere, pædagoger og ufaglærte
  • At du er fleksibel og omstillingsparat
  • At du har fokus på tværfaglighed, faglig udvikling og samarbejde hen over hele døgnet

Som medarbejder på Ågården får du:

  • 30 skønne beboere
  • 35 fantastiske, omsorgsfulde og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads i et engageret lokalmiljø, der bakker op omkring vores plejecenter
  • En arbejdsplads, der er i udvikling og hvor medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling er i højsædet
  • En arbejdsplads, der har fokus på uddannelse af SOSU- elever og sygeplejestuderende

På Ågården er vores vision:

  • At livet leves hele livet
  • Fortiden former fremtiden
  • Marker og skov skaber og styrker relationer
  • Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
  • Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere

På Ågården er vores mission:

  • At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet

Vores personalepolitik er:

  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Om os

Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og dagcenter. På Ågården er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsassistent.

Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken og mange frivillige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

For dagvagterne er arbejdstiden er 30-37 timer med weekendvagt hver anden weekend.

For nattevagten er arbejdstiden 30 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. I nattevagten går du alene på Ågården, med mulighed for at tilkalde akutsygeplejersken.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 22. maj 2025.

Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 27. maj 2025 fra kl. 12.00 - 15.00.

Tiltrædelse snarest og senest den 1. juli 2025.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90.

Gitte Mortensen træffes alle hverdage mellem kl. 07.00-15.00.

Du er også velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården.

Straffeattest

Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

apartmentVejle KommuneplaceVejle, 18 km fra Egtved
I teamet er vi 10 ansatte på nuværende tidspunkt. Ved hver nattevagts start møder 1 sygeplejerske, 2 social- og sundhedsassistenter og 2 social- og sundhedshjælpere i vagten. Vi har et godt samarbejde med akutsygeplejerske om natten. Nattevagtsteamet mødes...
apartmentHedensted KommuneplaceHedensted, 30 km fra Egtved
navigere i en foranderlig hverdag og prioritere dine opgaver. Til gengæld får du en rigtig spændende arbejdsdag og dygtige kollegaer, der bakker dig op. Der er nødvendigt at:  •  Du er uddannet social- og sundhedshjælper.  •  Dokumentationspraksis...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 29 km fra Egtved
som social- og sundhedshjælper eller -assistent? I Fredericia Kommune har vi plads til dig – uanset om du vil starte som ufaglært og lære undervejs, eller allerede drømmer om en karriere inden for social- og sundhedsområdet. Det vigtigste...