Customer & Community Coordinator (Barselsvikariat)
Er du skarp på kundeservice, en erfaren blæksprutte, trives i et tempofyldt startup-miljø, og har du lyst til at spille en aktiv rolle i opbygningen af et brand med ambitioner, mens vores kollega er på barsel? Så er det måske dig, vi leder efter.
DIN HVERDAG KOMMER PRIMÆRT TIL AT BESTÅ AF:- Håndtere daglige kundehenvendelser i Gorgias
- Styre vores digitale returbehandling på tværs af markeder
- Registrere og følg op på reklamationer med vores Supply Chain Manager
- Oprette ordrer, sende tilbud, fakturere og følge op på B2B-kunder
- Bidrage til afvikling af events og community-aktiviteter i løbet af året
- Potentielt eksekvere på vores SoMe – herunder hjælpe til ved shoots og kampagner
- Du arbejder tæt med vores e-commerce manager med feedback fra vores kunder
- Du arbejder tæt med vores Customer Care Assistant (deltid)
Du har 2–5 års erfaring med online kundeservice og ved, hvad det vil sige at eje en opgave fra start til slut. Du er ikke typen, der venter på at blive fortalt, hvad du skal gøre. Du ser, hvad der mangler, og tager fat.
DERUDOVER ER DU:- Flydende på dansk og stærk på engelsk, både i skrift og tale
- Komfortabel med digitale systemer og nysgerrig på AI-værktøjer (kendskab til Gorgias og Shopify er et klart plus)
- Løsningsorienteret, struktureret og god til at bevare overblikket i en travl hverdag
- En holdspiller med en ydmyg tilgang
- Udadvendt, kreativ og med en naturlig energi, der smitter
- Et netværk du kan trække på er en fordel
Hvis du desuden har erfaring med SoMe og content eller et øje for events og brand communities, så er det svært ikke at blive begejstret for din ansøgning.
PRAKTISKLokation: Kontor i lyse, skønne lokaler i København NV
Stilling: Fuldtid (tidsbegrænset barselsvikariat)
Opstart: primo oktober 2026
TEAMET BAG BARONS
Du bliver en del af et ungt og alsidigt start-up team, hvor humor og højt humør er vigtigt. Vi spiser frokost hos Rødder, drikker fredagsvin, og sørger for, at alle trives. Stemningen er uformel og varm.
LYDER DET SOM DIG?Send din ansøgning og CV. Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.