Produktansvarlig/intern sælger – teknisk profil til Insatech Ventilteam
Som medarbejder i Ventilteamet bliver du en del af et team af passionerede og dygtige kollegaer, der spænder bredt fra det kommercielle til solid teknisk ekspertise. Teamet sælger mere end ventiler og IoT-baserede løsninger. Vi leverer rådgivning og kundetilpassede løsninger, der er drevet af vores erfaring og passion for at skabe merværdi til vores kunder.
Dine primære opgaver:
- Være produktansvarlig for udvalgte produkter.
- Yde kundesupport i tæt samarbejde med teamets tekniske og kommercielle kolleger.
- Sikre effektiv håndtering af ordrer og tilbud.
- Udarbejde, koordinere og følge op på tilbud og løsningsforslag.
- Sikre opfølgning på igangværende sager og projekter.
- Være et vigtigt bindeled mellem Insatech og vores leverandører.
Du får en central og koordinerende rolle, hvor struktur, overblik og samarbejdsevner er afgørende for succes.
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund, måske som maskinmester, VVS-tekniker eller lignende.
- Sætter en ære i at levere høj service og skabe værdi for kunderne.
- Trives med fysisk fremmøde og værdsætter den daglige sparring med kolleger i teamet.
- Er udadvendt, relationsskabende og gerne kommerciel.
- Arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaverne til dørs.
- Du kommunikerer ubesværet på engelsk i både skrift og tale.
- Har erfaring i brugen af MS Office-pakken samt generelt er fortrolig med IT-systemer.
Vi tilbyder:
- En spændende fuldtidsstilling i en virksomhed i vækst med flad struktur og korte beslutningsveje.
- Du vil få en central rolle i teamet.
- Et dynamisk og energisk arbejdsmiljø og gode kollegaer.
- En konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer, inkl. pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, bærbar PC og mobiltelefon.
- 5 ugers ferie samt 5 feriefridage.
- Frihed under ansvar og respekt for hinanden som grundlæggende værdier.
- Spændende og varierede opgaver med stor grad af selvstændighed.
- Gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.
- En stilling placeret på vores hovedkontor i Bårse.
Onboardingforløb:
Når du starter som Produktansvarlig / Intern sælger hos Insatech, får du et struktureret introduktionsforløb til:
- Forretningen og interne processer.
- Produkter og løsninger inden for ventiler, instrumentering og kalibrering.
- Dine arbejdsopgaver og IT-systemer.
- Sparring med en mentor, så du føler dig tryg fra dag ét.
Ansøgning:
Har stillingen vakt din interesse, så send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg" senest mandag d. 20. april 2026. Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte René Graugaard på telefon 8177 5396.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Insatech:
Insatech leverer instrumenter, ventiler, kalibrering og service til industrien. Siden 1989 har vi tilbudt tekniske løsninger inden for ventiler, målinger og styring af flow, niveau, analyse, tryk og temperatur. Vi er mere end 80 medarbejdere i Danmark med hovedkontor i Bårse og en afdeling i Odense.Insatech er en del af Addtech AB-koncernen, som består af cirka 140 virksomheder, der sælger højteknologiske produkter og løsninger primært til produktionsindustrien.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.