Administrativ medarbejder med flair for data, struktur og kundeoplevelser

apartmentEWII placeKolding calendar_month 

Om stillingen

Vi søger en administrativ medarbejder, der skal være med til at understøtte vores arbejde med at udvikle og forbedre kundeoplevelsen på tværs af organisationen.

For at få succes i rollen er det vigtigt, du trives med:

  • At arbejde med data, analyser og rapportering
  • At skabe struktur og overblik i komplekse sammenhænge
  • At sikre et godt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder i koncernen
Du bliver en vigtig del af et mindre team, hvor du bliver ansvarlig for at udarbejde analyser, trække data og vedligeholde Excel-oversigter. Indsigter og analyser, der skal være med til at understøtte dine kolleger på tværs af koncernen i deres arbejde.

Dine analyser vil også være en del af vores vigtige fundament til de initiativer, som gør en reel forskel for vores kunder.

Hør hvordan hverdagen er hos os

Det tilbyder vi

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega med en såkaldt "blå profil" – det betyder, at:

  • du trives med struktur, har øje for detaljer og en analytisk tilgang til dine opgaver
  • du har en naturlig sans for orden og systematik, kommunikerer klart og vægter et godt og konstruktivt samarbejde højt
  • du arbejder fokuseret og går til opgaverne med omtanke og overblik

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for jobbet. Det vigtigste er, du motiveres af at ”nørde” med data og bearbejdning heraf.

Hvem er vi?

Kundeoplevelser er en mindre afdeling med en stor berøringsflade i hele EWII Koncernen. Vi arbejder tæt sammen med mange afdelinger, og har et fælles mål: at styrke og udvikle kundeoplevelsen på tværs af hele organisationen.

Vi søger en kollega, der:

  • Har stærke samarbejdsevner og trives i et miljø med mange kontaktflader
  • Er omstillingsparat og ser forandringer som en naturlig del af udviklingen
  • Har forståelse for både kundens og ledelsens perspektiv – og kan navigere i begge
  • Bidrager med nytænkning og idérighed i opgaveløsningen
  • Har en positiv og konstruktiv tilgang til både kollegaer og leder

I rollen vil du understøtte både afdelinger og dine nærmeste kollegaer med analyser, som du selv opsætter og vedligeholder. Du bliver en vigtig del af et tæt samarbejde, hvor vi løfter i flok og arbejder målrettet mod at skabe værdi for vores kunder.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet og ser samarbejde som en styrke. Vi søger en kollega, der er nysgerrig, løsningsorienteret og har blik for det strategiske perspektiv.

Stillingen er på fuld tid, og dit arbejdssted vil være på vores lokation på Kokbjerg 30 i Kolding.

Sæt et grønt fodspor sammen med os

I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores mere end 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.

Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller udvikler fremtidens batterier. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Skal jobbet være dit?

Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Lose på telefon 4294 4404 eller clar@ewii.com. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Om EWII Koncernen

I mere end 150 år har vi været nysgerrige på verden, og vi arbejder hver dag på at finde nye og bedre måder at løse morgendagens klimamæssige udfordringer på – til gavn for dig og din hverdag. Vores hovedkvarter ligger i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, fjernvarme og fiber.

Derudover sælger vi el på markedsvilkår, bredbånd, varmepumper og ladestandere. Ligesom vi også driver elforsyningen på Bornholm.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 700 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet i både rådgivning, service og produkter

apartmentMiddelfart KommuneplaceMiddelfart, 16 km fra Kolding
Administrativ medarbejder til Myndighed – Hjælpemidler hos Middelfart Kommune Om stillingen: Vi søger en dygtig og serviceminded administrativ medarbejder 37 timer om ugen med ansættelse fra senest 1. januar 2026. Der er tale om en fast stilling...
apartmentVejle KommuneplaceVejle, 25 km fra Kolding
trepartNatur og biodiversitetDine grønne valgOm osKontakt osJob hos osOrganisationÅbenhed og indblikOfficielle flagdageVenskabsbyerPrivatlivspolitikFor fagfolkNyhederKontaktEnglishForsideOm osJob hos osLedige jobØkonomisk- administrativ medarbejder til PPR...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 20 km fra Kolding
Vil du være en del af et dedikeret team, der arbejder for børn og unges trivsel - og har du stærke administrative og økonomiske kompetencer? Så er det måske dig, vi søger! Vi søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder med flair...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: