Blæksprutte søges til alsidig hverdag

apartmenteKvator ApS – Reklame og webudvikling placeGræsted calendar_month 

Er du typen, der elsker at få tingene til at spille bag kulisserne – og har du hænderne skruet godt på? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en praktisk og driftig blæksprutte til at hjælpe os med en bred vifte af opgaver i og omkring vores administrationsbygning på Holtvej 18C i Græsted.

Stillingen er fleksibel og på ca. 20-25 timer om ugen – alt efter dine ønsker og muligheder.

Hvad går jobbet ud på?

Dine arbejdsdage vil aldrig være helt ens, og du kommer til at spille en vigtig rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af både bygning og faciliteter. Blandt dine opgaver vil være:

Praktiske opgaver
  • Opsætning af f.eks. billeder, skilte og brandslukkere
  • Småreparationer, batteriskift og tjek af udstyr
  • Gennemgang af bygningen for vedligehold og indhentning af tilbud fra håndværkere
  • Drift og kontakt til eksterne samarbejdspartnere
Service og forplejning
  • Bestille og hente mad, kager og forfriskninger til møder og arrangementer
  • Lave kaffe, vande planter, afkalke elkedel, fylde op og rydde op i køkkenet
  • Klargøring og afrydning ved møder
  • Handle frugt og morgenbrød – og stille morgenmad frem om torsdagen
Administrative støtteopgaver
  • Bestille kontorartikler og holde styr på lagerbeholdningen
  • Hente eller bestille specialvarer, fx skilte eller rammer
  • Simple it-opgaver
  • Indscanning og kopiering af dokumenter
  • Oprydning i arkivrum og fællesområder
Hvem er du?
  • Du er teknisk snild og trives med mange forskelligartede opgaver
  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt – men samarbejder også gerne
  • Du har kørekort og er ikke bange for at tage fat
  • Du har måske erfaring med bygningsvedligehold, men det er ikke et krav – vigtigst er, at du har lyst til at lære og løse ting med en praktisk tilgang
Hvad tilbyder vi?
  • En hverdag fyldt med variation og selvstændighed
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Smuk beliggenhed med udsigt til marker og skov fra kontoret
  • Betalt massageordning eller fitnessabonnement
  • Prioritering af fælles pausegymnastik på kontoret (hvis du har lyst)
  • Morgenmad med kolleger hver torsdag
  • Sociale arrangementer hver måned, samt sommerfest, julefrokost og julegave
  • Betalt frokostpause, frugtordning og vaccinationer
  • En central rolle i en organisation, hvor du virkelig vil gøre en forskel

Klar til at blive vores nye blæksprutte?

Send os din ansøgning og fortæl lidt om dig selv – og hvorfor det netop er dig, vi har brug for.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: Leder for administration og HR, Louise Kjærulff på tlf. 4840 4160.

Ansøgning med cv sendes per mail til: HR@gribskovforsyning.dk eller med post til Gribskov

Forsyning A/S, Holtvej 18C, 3230 Græsted, mærket ”Blæksprutte”.

Ansøgningsfrist d. 20 oktober 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Gribskov Forsyning

Gribskov Forsyning A/S er en selvstændig forsyningsenhed, som er ejet af Gribskov Kommune. Vores hovedopgave er at håndtere spildevand og affald for alle borgere i kommunen. Koncernen består af to driftsselskaber – Gribskov Spildevand A/S og Gribskov Genbrug & Ressourcer A/S – under holdingselskabet Gribskov Forsyning A/S.

Vi er pt. 52 medarbejdere fordelt på 4 lokationer.

Læs mere om os på www.gribskovforsyning.dk.

apartmentHalsnæs KommuneplaceFrederiksværk, 19 km fra Græsted
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Administrativ blæksprutte til det specialiserede voksenområde Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte borgere...
apartmentHerlev KommuneplaceHerlev, 39 km fra Græsted
Ledige stillinger Tilmeld jobagenten Herlev Kommune som arbejdsplads Dansk English Log påMin profilMin profil Er du talstærk og struktureret? Vi søger en administrativ blæksprutte...
check_circleNyt tilbud

Gymnasiesekretær

apartmentOrdrup GymnasiumplaceCharlottenlund, 39 km fra Græsted
blæksprutte, vi søger, men sådan må det være, når vores nuværende sekretær går på pension efter 18 år. Hun forlader en skole med sund økonomi, gode fremtidsudsigter og et virkeligt godt arbejdsmiljø i historiske rammer. Har du lyst til at arbejde...