To anlægsgartnerelever med speciale i enten anlægs- eller plejeteknik til Københavns Kommune

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Elev- og praktikjob

Søg jobbet

Start din karriere i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads. Bliv en af vores to nye anlægsgartnerelever med speciale i enten anlægs- eller plejeteknik.

Har du lyst til en alsidig uddannelse, og har du mod på at udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer, så er du måske en af vores to nye anlægsgartnerelever med start den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Du skal have bestået grundforløbet for anlægsgartnere (GF2) for at kunne blive elev i afdelingen Park, Kirkegårde og Renhold (PKR).

Vi søger engagerede og motiverede anlægsgartnerelever til PKR. PKR hører under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og varetager blandt andet driften og udviklingen af kommunens parker og kirkegårde. Du kan læse mere om PKR og Teknik- og Miljøforvaltningen her.

I PKR kan du forvente, at der bliver stillet krav til din arbejdsindsats, og at der er høje forventninger til dit faglige engagement. Omvendt vil du også møde topmotiverede gartnere og mentorer, der sætter en ære i at lære fra sig. Gennem de sidste seks år har vi uddannet 36 anlægsgartnere.

Ud af disse har 10 fået medaljer til svendeprøven (seks bronze og fire i sølv). Der er 10 af de udlærte, som i dag er ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen. Derfor er uddannelsen af dygtige gartnere vigtig for vores rekruttering af kommende arbejdskraft.

Vi tilbyder
  • en alsidig elevuddannelse og en personlig uddannelsesplan, som løbende følges op i forhold til opgaver som pleje, vedligeholdelse og renholdelse samt etablering af mindre anlæg i byens rum
  • samarbejde med engagerede og fagligt stærke kolleger
  • en arbejdsplads, hvor samarbejdet er baseret på dialog og værdier om fælles ansvar
  • en miljøcertificeret arbejdsplads med fokus på miljørigtig og sikker drift
  • en arbejdsplads, der prioriterer arbejdsmiljø og -sikkerhed

Vi har i alt ca. 15 gartnerelever og to aboristelever i PKR og lægger vægt på, at eleverne lærer hinanden at kende, selvom de til daglig arbejder forskellige steder i byen. Eleverne holder møder sammen to gange årligt, ligesom vi tilrettelægger fælles faglige aktiviteter for hele gruppen.

Vi forventer, at du
  • er engageret i din uddannelse og tager ansvar for egen læring
  • holder af at være udendørs i al slags vejr
  • har gode samarbejdsevner og gerne er udadvendt
  • har lyst til at tale med og yde service til byens borgere
  • er i besiddelse af en god ordenssans
  • er ansvarsbevidst, selvstændig og stabil

Du skal som minimum være i gang med at tage traktorkørekort. Vi beder dig også om at angive, hvis du er i gang med at tage/allerede har kørekort Kategori B eller andet.

Løn- og arbejdsforhold

Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for elever i håndværksfagene. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen, og vi har fleksibel arbejdstid i tidsrummet kl. 06.00-17.00. Arbejdstiden varierer desuden efter byens behov.

I løbet af din uddannelse kommer du til at arbejde i forskellige dele af organisationen, typisk i parker og på vores kirkegårde og i vores bydækkende enhed for istandsættelse (specialopgaver). Det betyder, at du på skift vil blive tilknyttet forskellige enheder og teams i PKR.

Din uddannelsesplan bliver lagt fra starten, men hvis du har særlige interesser, er det muligt for dig at få indflydelse på sammensætningen af dine praktikforløb, ligesom der, hvis du selv arbejder for det, kan skabes et praktikforløb i udlandet.

Mere information

Kontakt uddannelsesansvarlig Rikke Ellingsgaard på 27 15 04 50 eller Jon Braager på 20 80 00 19. Du kan læse mere om gartneruddannelsen i Københavns Kommune på Uddannelse København.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dine eksamensbeviser.

Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.

Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Mødetiden er fra kl. 06.00. Vi kan tilbyde et job som rengøringsassistent i Københavns Kommunes (KK) Rengøringsfælleskab, hvor du bliver en del af en rengøringsenhed, som er i gang med en spændende udvikling med fokus bl.a. på nye rengøringsmetoder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til at kontakte afdelingsleder Thorvaldur Thorbjörnsson på 23 82 38 39. Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026 Vi indkalder løbende til samtaler. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Mødetiden er fra kl. 06.00. Vi kan tilbyde et job som rengøringsassistent i Københavns Kommunes (KK) Rengøringsfællesskab, hvor du bliver en del af en rengøringsenhed, som er i gang med en spændende udvikling med fokus bl.a. på nye rengøringsmetoder...