Praktisk medarbejder til botilbud – 30-32 timer ugentligt

apartmentArtes ApS placeViborg calendar_month 

Vi søger to engagerede og ansvarlige medarbejdere til praktiske opgaver på vores botilbud for borgere indskrevet efter servicelovens § 107 og § 108.

Stillingerne er placeret på hver sin matrikel, og de to nye medarbejdere vil indgå i tæt samarbejde som et team.

Om stillingen

Du vil få en central rolle i at sikre et trygt, rent og velfungerende miljø for beboerne.

Opgaverne relaterer sig primært til praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og dine opgaver vil blandt andet være:

  • Rengøring af fællesarealer
  • Hjælp til rengøring i borgernes lejligheder (efter behov og aftale)
  • Klargøring og anretning af fælles morgenmad og frokost
  • Indkøb af dagligvarer og øvrige praktiske ærinder
  • Bidrage til et godt og stabilt hverdagsliv for borgerne gennem praktiske opgaver – uden at være en del af den pædagogiske indsats omkring borgerne.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med rengøring, husholdning eller anden praktisk støtte – gerne fra lignende stilling
  • Har gennemført AMU-kurser i fx rengøring, madlavning eller hygiejne eller har andre relevante kurser – eller har interesse i det
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også indgå i et tæt teamsamarbejde
  • Har respekt for borgernes integritet og behov for stabilitet
  • Trives med social kontakt, men er indstillet på at du ikke skal indgå i borgerindsatser

Om dig

Du er serviceminded, mødestabil og trives med praktiske opgaver.

Du har blik for detaljer, og du kan arbejde i et miljø med sårbare voksne, hvor nærvær og ro er en del af hverdagen – uden at det kræver pædagogisk involvering.

Vi tilbyder:

  • En stilling på 30-32 timer pr. uge – med mulighed for fuld tid, hvis ønsket
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer
  • En vigtig rolle i et fagligt stærkt og omsorgsfuldt miljø
  • Løn efter kvalifikationer. Vi har ikke overenskomst, men følger som udgangspunkt overenskomsten for rengøringspersonale i mindre private virksomheder.

Ansøgning og kontakt

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply-knappen "Ansøg".

Stillingerne ønskes besat pr. 1/9-2025 og vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på mail: Hr@artes.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 33 km fra Viborg
Entreprenørgården i Silkeborg er et fantastisk sted at arbejde og du kan sammen med 140 motiverede og engagerede medarbejdere være med til at videreføre Entreprenørgården som en velfungerende arbejdsplads, der udgør at konkurrencedygtigt alternativ...
apartmentViborg KommuneplaceViborg
noget for dig. Vi søger en medarbejder til en fast stilling i Miljøafdelingen, hvor du bliver en del af Team Drikke- og Spildevand med 7 medarbejdere. Dine opgaver: Du vil som vores nye kollega komme til at varetage en bred vifte af opgaver indenfor grundvandsområdet...
apartmentMomentplaceSkive, 26 km fra Viborg
Medarbejder til skadeservice søges Posted: 13-08-2025, job nr. 197035 Er du mødestabil og proaktiv? Så har vi muligheden til dig, hvor du bliver en del af et team, som ikke er bange for at tage fat. Midtjylland | Sønderjylland...