Erfaren trafik- og vejspecialist
Så er det måske dig, vi søger. Vi søger en stærk faglig profil inden for vej- og trafikområdet, som kan tage et tydeligt fagligt ansvar og samtidig agere sikkert og professionelt i krydsfeltet mellem teknik og politik. Om stillingen Stillingen er placeret i Vej og Park, som er en del af Center for Trafik og Ejendomme.
Vej og Park har ansvaret for drift, anlæg og myndighedsopgaver på bl.a. vej-, trafik-, park- og affaldsområdet og rummer ca. 120 medarbejdere. Du bliver den centrale fagperson på trafik- og vejområdet og vil arbejde tæt sammen med både driftsledere, projektledere, kolleger fra andre fagområder og centerledelsen.
Du refererer til Vej- og Parkchefen. Stillingen er for dig, der kan og vil stå på mål for dine faglige vurderinger – men som også forstår og respekterer, at de endelige beslutninger træffes politisk. Dine primære opgaver Din opgaveportefølje vil være bredspektret og variere afhængigt af de politiske ønsker på området.
Opgaverne vil omfatte: Fagligt ansvar for kommunens vej- og trafikområde, herunder trafiksikkerhed, trafiksanering og parkeringsforhold Trafikale vurderinger og bidrag til lokalplaner, byggesager og anlægsprojekter Ansvar for planlægning og gennemførelse af trafikale anlægsprojekter, herunder intern projektstyring samt samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører Udarbejdelse af faglige notater, beslutningsoplæg og indstillinger til ledelse og politiske udvalg Dialog og samarbejde med borgere, politikere, rådgivere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere Tværgående samarbejde internt i kommunen, bl.a. med plan, miljø, drift, ejendomme og projektorganisationen Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse – fx som trafikingeniør, vejingeniør, civilingeniør eller tilsvarende. Det er dog vigtigere, at du har solid og dokumenteret erfaring inden for vej- og trafikområdet, end præcis hvilken titel der står på dit eksamensbevis.Derudover lægger vi vægt på, at du: Har et højt fagligt niveau og kan arbejde selvstændigt med komplekse trafikale problemstillinger Tænker helhedsorienteret og kan afveje trafikfaglige hensyn i samspil med andre faglige, organisatoriske og politiske hensyn Arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs Har forståelse for – og gerne erfaring fra – en politisk styret organisation Har stærke samarbejdsevner og kan begå dig professionelt i mange forskellige relationer Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – og med blik for modtageren Vi tilbyder: Et job, hvor du får stor frihed, ansvar og indflydelse En central rolle på et vigtigt fagområde med stor betydning for borgernes hverdag Mulighed for at præge både konkrete løsninger og den faglige udvikling på trafik- og vejområdet Et uformelt, professionelt og løsningsorienteret arbejdsmiljø Dygtige og engagerede kolleger med forskellige fagligheder Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Løn og ansættelse Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Hvidovre Kommunes Materielgård, Høvedstensvej 21. Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vej- og parkchef Filip Hedegaard-Kristensen på tlf.5158 7618. Ansøgningsfrist: 24. januar 2026 Første samtale afholdes 3.-4. februar 2026 og anden samtale afholdes 17.-18. februar 2026. Ansættelsesstart: 1. april 2026. Vi ser frem til at modtage din ansøgning! I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Application due24-01-2026 Start date01-04-2026 Work hours Position category Position typeDrift og serviceAdministration og politikAffald og genbrug Workplace Homepagehttp://www.hvidovre.dk Contact Filip Hedegaard-Kristensen Vej og parkchef E-mail E-mail E-mail E-mail Share Follow us