Regnskabsansvarlig/Controller
Vi søger en medarbejder, der vil skulle stå for driften af vores bogholderi, med ansvar for indsendelse af tal til revisor og controllerfunktion. Du vil i denne stilling blive tilbudt en selvstændig og afvekslende arbejdsdag. Vi værdsætter medarbejdere, som vil fællesskabet og hvor fleksibilitet går begge veje.
Om jobbet:
Med 2 driftselskaber, import og eksport forsøger vi at automatisere og optimere processer, hvilket du vil blive en stor del af.
Du kommer til at arbejde med helt klassiske hands on-opgaver, som bl.a. indebærer:
- Fakturering, bogføring, debitor- og kreditorstyring.
- Controlling-opgaver, hvor vi byder ideer til optimering velkommen.
- Afstemningsopgaver samt indsendelse af data fra Microsoft Business Central 365 i forbindelse med revision af årsregnskab. (vi bruger i dag PWC som revisor).
Dine kvalifikationer:
Du bør have nogle års erhvervserfaring med opgaver inden for økonomi og administration, og det er et plus, hvis du har arbejdet i Microsoft Business Central 365 eller Dynamics.
Har du tidligere arbejdet i en stilling med controller opgaver er det plus, men ikke et krav.
Du har kendskab til alle discipliner i en økonomiafdeling og kan selvstændigt arbejde struktureret med dine opgaver på en professionel måde og se, hvor vi kan optimere.
Som person er du engageret med godt humør og brænder for, at løse opgaverne bedst muligt, samtidig med, at du sidder mellem dine kolleger i et kontormiljø og bidrager til den gode stemning.
Vi tilbyder:
Hos Team DSI får du kort vej til ledelsen og beslutninger, gode kolleger, god stemning, spændende arbejdsopgaver og en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.
Relevante ansøgere vil blive indkaldt til samtaler løbende, så send gerne en ansøgning hurtigst muligt.
Send venligst din ansøgning med dit CV via knappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.