Socialfaglig kollega til Gadepulsen – vil du gøre en reel forskel for unge på Nørrebro?

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige

Undervisning
Sagsbehandling

Pædagogik

Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Som ansat i Gadepulsen er du opsøgende på gaden, arbejder socialpædagogisk i værestedet og ind i skolerne og foreningslivet, og så har du et tæt forældresamarbejde. Du vil også blive tilknyttet en-to unge, hvor du også fungerer som kontaktperson jf.

paragraf 32 i barnets lov.

Gadepulsen er et socialpædagogisk tilbud på Indre Nørrebro. Vi har eksisteret siden 1997 og har udviklet os meget gennem årene. Fra 2017-2022 iværksatte vi Aktive Drenge-indsatsen, som også var en del af et forskningsprojekt med Århus Universitet.

De har bl.a. kaldt det fremtiden inden for socialt arbejde og noget af det mest virkningsfulde, de har set. Principperne i Aktive Drenge-indsatsen – herunder en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen – er nu en del af vores faglige DNA.

Gadepulsen har fire fuldtidsansatte, som refererer til en teamleder.

Kort fortalt arbejder vi med grupper af drenge med en stærk gadeidentitet. Gadepulsen arbejder både med gruppen og med individet. Vi arbejder indenfor rammerne af vores værested og gennem et tæt skolesamarbejde og et tæt og forpligtende forældresamarbejde.

Vi arbejder helhedsorienteret og har herigennem målrettet fokus på fritidslivet, familielivet og skolelivet.

Gadepulsen er en del af Din Sociale Indgang – Børneområdet, Nørrebro-Bispebjerg (DSI-NB) og vi har derigennem tæt samarbejde med sagsbehandlere og det øvrige dygtige personale. DSI-NB har ca. 270 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde og erfaringer.

Vi arbejder tillidsbaseret, har fokus på løbende at udvikle os og dele viden, og så tilbyder vi motion i arbejdstiden, ligesom vi har Danmarks bedste kantine.

Som ansøger til stillingen forventer vi, at du
  • er uddannet pædagog, lærer, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse
  • har erfaring med at arbejde med udsatte børn, unge og deres familier
  • har gode relationelle kompetencer
  • har stærke samarbejdsevner
  • kan arbejde meget fleksibelt og på skæve tidspunkter
Som ansat i Gadepulsen, vil du
  • blive kollega med en gruppe meget engagerede, erfarne og fagligt dygtige kolleger
  • deltage i supervision
  • deltage i faglig sparring
  • arbejde både dagtimer og aftentimer, herunder som en del af en vagtplan for værestedet og det opsøgende arbejde – til tider kan der også forekomme weekendarbejde efter behov

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhånd fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med to aftenvagter ugentligt. Der kan forekomme weekendarbejde, hvis opgaven kalder på det, men det er ikke ret ofte.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Christina Ruben på 24 96 81 59.

Søg via linket senest onsdag den den 17. juni 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
hvor det virkelig rykker: i den tidlige indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel. Vi søger nu engagerede psykologer eller psykiatriske sygeplejersker, der vil være med til at styrke vores OCD-indsats og bidrage til, at flere børn og unge får den rette hjælp...
apartmentRegion HovedstadenplaceHvidovre, 8 km fra København
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Oversygeplejerske til engageret sengeafsnit, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
for vores køkken og samtidig indgå i arbejdet med de unge, der bor på vores tilbud. Du bliver ansvarlig for tilberedning af daglige måltider til vores to afdelinger. Det kræver, at du kan planlægge, producere og tænke i indkøb i større mængder – uden at gå...