Socialfaglig medarbejder til varmestuen i Skælskør

apartmentKirkens Korshær placeSkælskør calendar_month 
Socialfaglig medarbejder til varmestuen i Skælskør Banker dit hjerte for at hjælpe mennesker med misbrug, psykiske lidelser, ensomhed og hjemløshed? Sætter du en ære i at få mennesker til at trives og være med til at skabe et trygt fællesskab?
Så har vi måske jobbet til dig. Varmestuen søger en socialfaglig kollega 30 timer om ugen i en tidsbegrænset stilling, der løber frem til 1. maj 2026. Vi er en levende arbejdsplads midt i Skælskør og vi har åbent fem dage om ugen, fra mandag til fredag i tidsrummet kl.
8.30- 13.00. Der kommer mellem 20-25 besøgende om dagen som får de mulighed for at blive en del af et fællesskab, få morgenmad og varm frokost, få dækket basale behov og få hjælp til brobygning til kommune og sundhedsvæsen. Om jobbet Sammen med dine kollegaer løser du socialfaglige opgaver og praktiske opgaver i det travle hus, herunder kontakt til myndighederne, græsslåning, madlavnings- eller rengøringsopgaver etc.
Vores besøgende deltager ofte med glæde aktivt i de praktiske opgaver i huset. Derudover arrangerer vi løbende en række hyggelige fællesaktiviteter indenfor eller udenfor på vores udendørs område. I midten af september påbegynder vi en større ombygning for midler fra Nordea fondens renoveringspulje, som har til formål at gøre huset mere tilgængeligt for målgruppen og for at kunne byde endnu flere ind i fællesskabet.

Vi forventer, at du: Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse som pædagog, diakon, socialrådgiver, social- og sundheds assistent, social- og sundhedshjælper eller lignende Kan sikre, at der er blik for alle, der kommer i varmestuen, og være med til at bygge relationer til og mellem stedets brugere Kan bevare overblikket og har erfaring med at arbejde med folk i udsathed og kan tage ansvar for at skabe en god hverdag for målgruppen med afsæt i Kirkens Korshærs faglige tilgange om at ’være, gøre og handle’ på baggrund af relationer Sætter en ære i at indgå i den daglige drift af varmestuen - herunder også praktiske opgaver, så hverdagen hænger sammen for alle Har erfaring med at samarbejde med frivillige og kan inddrage brugere samt periodisk forskellige praktikanter og borgere i samfundstjeneste Trives i en omskiftelig hverdag, hvor ikke to dage er ens Har erfaring med konfliktløsning og fremstår med ro og autoritet Finder det naturligt at bidrage til at profilere Kirkens Korshærs arbejde lokalt Er medlem af Folkekirken og har et positivt og afklaret forhold til Kirkens Korshærs værdigrundlag og menneskesyn Vi kan tilbyde En spændende arbejdsplads med meningsfulde opgaver der løses i tæt samarbejde med dine kollegaer Et godt og inkluderende arbejdsmiljø Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i møder, supervision, temadage, faglige kurser, sparring m.m. Et godt kollegafællesskab på kryds og tværs af Kirkens Korshær, herunder kolleger i dit område Vi sikrer løbende sparring og debriefing og du får et job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, gennem deltagelse i møder, teamsamarbejder, gruppesupervision, temadage og faglige kurser.

Derudover får du et to-dages introkursus til Kirkens Korshærs arbejde, sammen med kollegaer fra hele landet. Har du spørgsmål til stillingen? Du er meget velkommen til at ringe til områdeleder, Hanne Merete Pedersen på telefon 30 38 98 33. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Stillingen er på 30 timer fordelt på hverdagene mandag til fredag. Vi forventer stillingen besat 1. oktober eller snarest. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til 1.maj 2026. Vi holder samtaler løbende så tøv ikke med at søge! Application due25-09-2025 Start date Work hours30 timer Position category Position typePædagogisk/socialfagligt WorkplaceSkælskør Homepagehttps://kirkenskorshaer.dk Contact Hanne Merete Pedersen Områdeleder E-mail 30 38 98 33 E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow us

apartmentRegion SyddanmarkplaceNyborg, 33 km fra Skælskør
Socialfaglig medarbejder – er du f.eks pædagog, ergoterapeut eller noget tredje og kan du bidrage til et trygt og fagligt miljø på et specialiseret botilbud - Grejsdalen 23? Vi står over for en spændende udvikling – og vi glæder os til at byde en ny...
apartmentSlagelse KommuneplaceSlagelse, 17 km fra Skælskør
Slagelse Kommune Slagelse Kommune Socialfaglig kollega til Forsorgscenter Toften Hvornår har du sidst sat spor i et andet menneskes hjerte? På Forsorgscenter Toften gør vi det hver dag, så er du en næstekærlig sjæl...
apartmentNæstved KommuneplaceNæstved, 30 km fra Skælskør
forældrene og dine kollegaer. Dine primære opgaver bliver:  •  Daglig ledelse i samarbejde med afdelingsledere og forstander  •  Sikre høj faglig standard i pædagogisk og socialfagligt arbejde  •  Udviklingsarbejde, herunder etablering og forankring...