Se en ny vej i sygeplejen… nethinden kalder

apartmentRegion Hovedstaden placeGlostrup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Se en ny vej i sygeplejen… nethinden kalder I nethindemedicinsk ambulatorium arbejder vi dér, hvor synet er truet, og hvor små forandringer kan have stor betydning for patientens hverdag.

Nethinden er fuld af spor, mønstre og forgreninger. Hos os lærer du at tage billeder og scanninger af nethinden, samtidig med at du møder patienter, hvor nærvær, tryghed og tydelig kommunikation gør en forskel. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor høj faglighed, grundig oplæring, ansvar, nærvær og godt humør går hånd i hånd.

Vi søger sygeplejersker til nethindemedicinsk ambulatorium, 32
  • 37 timer om ugen, med ansættelse pr 1.august 2026 eller efter aftale.

Der er mulighed for ansættelse i både fast stilling og tidsbegrænset stilling, da flere af vores dygtige kollegaer i en periode er på barsel.

Din hverdag hos os Vi undersøger og behandler vi hver dag 250-300 patienter med nethindesygdomme.
De fleste forløb er elektive, men tempoet er højt, og dagene er sjældent ens.
Vi arbejder med korte patientkontakter, avanceret udstyr og behandlinger, der har stor betydning for patienternes syn og livskvalitet.
Du får et selvstændigt, varieret og ansvarsfuldt job, hvor du både bruger dine sygeplejefaglige kompetencer, din tekniske nysgerrighed og din evne til at møde mennesker i øjenhøjde.
Hvis du ikke kender specialet i forvejen, skal du ikke være bekymret.

Vi sørger for en grundig og struktureret introduktion, hvor du blandt andet bliver oplært i at: fotografere og scanne nethinder måle syn elektronisk og manuelt dryppe øjne og arbejde med øjenmedicin assistere ved intravitreale anti-VEGF-injektioner indgå i ambulatorieprogrammer med selvstændige patientkontakter På sigt kan der også være mulighed for oplæring i selvstændigt at udføre intravitreale injektioner, når du har opnået den nødvendige erfaring og kompetence.

Når synet svigter Når vi møder patienter med øjensygdomme, bliver det tydeligt, hvor dyrebart synet er.
Mange af vores patienter lever med sygdomme, der kan true deres mulighed for at læse, færdes, arbejde, køre bil eller genkende ansigter.
Hos os står patienten ikke alene.

Bag hvert forløb er et dedikeret, professionelt og omsorgsfuldt team, som hjælper patienten godt igennem undersøgelse og behandling.

Vi lægger vægt på, at patienterne føler sig trygge, set og informeret
  • også når besøget hos os går stærkt.

Du bliver en del af et stort tværfagligt team Hos os er vi mange faggrupper, der arbejder tæt sammen om patienterne.

Teamet består blandt andet af øjensygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, optikere, fotografer, sekretærer, assisterende oversygeplejersker, oversygeplejersker, klinisk sygeplejespecialist og læger.
Vi er afhængige af hinanden for at få patienterne godt igennem deres besøg, og vi sætter en ære i, at samarbejdet fungerer.

Hos os hjælper vi hinanden, tager ansvar sammen og gør os umage med at skabe en arbejdsdag, hvor der er plads til både høj faglighed, lethed og latter.

Det siger vores patienter (Citater fra seneste LUP): “Det var mit første besøg på hospitalet.

Jeg mødte kun venlighed og en meget positiv og informativ indsats fra alle de medarbejdere, jeg havde kontakt med.” “Jeg får altid klare svar på de spørgsmål, jeg stiller angående min øjensygdom.” “Har kun ros til afdelingen – dejligt imødekommende og empatisk personale.” Vi sørger for, at du kommer godt fra start Der er plads til at være ny hos os.

Du får en grundig introduktion og bliver løbende oplært af erfarne kollegaer, som kender specialet og gerne deler deres viden.
Du bliver fra start oplært i de funktioner, du skal varetage i ambulatoriet, og du får undervisning i øjet og øjensygdomme på tværs af afdelingen.
Vi ved, at specialet kan virke teknisk og nyt i begyndelsen, og derfor prioriterer vi oplæring, sparring og tryghed højt.

Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske med eller uden erfaring fra øjenspecialet har lyst til at arbejde med patienter med synstruende sygdomme trives med korte patientkontakter og mange forskellige mennesker i løbet af en dag er nysgerrig på teknisk udstyr og har mod på at lære nyt kan lide at arbejde selvstændigt, men også ved, at vi lykkes bedst som team bidrager til en positiv, hjælpsom og afslappet stemning har hjertet på rette sted og lyst til at gøre en forskel for patienterne Kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid Arbejdstiden er: Mandag-torsdag kl.

  1. 45-15.15 Fredag kl.
  2. 45-14.45 Der kan forekomme enkelte lukkevagter til kl.
  3. 00. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen.

Ansættelse sker efter aftale.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nermin Serifovski eller oversygeplejerske Marianne Valerius E-mail nermin.serifovski@regionh.dk eller marianne.valerius@regionh.dk Ansøgningsfrist: 1.juni 2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23 eller 24 Om Afdeling for Øjensygdomme Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland og er center for regionens kirurgi og mere komplicerede øjenfaglige ydelser.

Afdelingen har flere ambulatorier, sengeafsnit, operationsafsnit og forskningsafsnit.
Patienterne er både børn og voksne i elektive og akutte forløb.
Der behandles blandt andet sygdomme i hornhinde, nethinde og glaslegeme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.
Afdelingen består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet og har ca.
370 ansatte, heraf ca.
130 sygeplejersker.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Forudsætning for ansættelse er, at du kan forstå og beherske dansk.
Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk.
  • Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9.

klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:
  • mundtlig kommunikation med karakteren 10
  • læseforståelse med karakteren 7
  • skriftlig fremstilling med karakteren 7 Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Rigshospitalet Arbejdstid 32-37 Jobnummer 268440 Ansøgningsfrist 01-06-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Marianne Valerius [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.

Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.

På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel?
Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a.

transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.

apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 2 km fra Glostrup
sager om trafikale tiltag mv.  •  Samarbejde med kolleger og eksterne parter, herunder entreprenører og bygherrer  •  Deltagelse i ad hoc-opgaver på vej- og trafikområdet, fx kommunens arbejde med en ny parkeringsstrategi og den kommende Kommuneplan 2028...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Glostrup
du ikke bare bliver 'vikaren' – du bliver en del af fællesskabet. Her er plads til at stille spørgsmål, prøve ting af og udvikle dig – uanset om du er ny eller erfaren. Hos os får du mulighed for at  •  arbejde tæt sammen med dygtige, engagerede kolleger  •  bruge...
apartmentFuresø KommuneplaceVærløse, 13 km fra Glostrup
eget dagtilbud beliggende i Værløse syd, vil vi starte en ny struktur og du vil blive en fast del af et stueteam. På alle vores stuer har vi to uddannede pædagoger.Stillingerne er på 25-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 01.08.2026 Om os:Vi...