Seniorudvikler og forretningsanalytiker til IT-udvikling i FK Distribution
I FK Distribution søger vi en seniorudvikler til rolle med ansvar inden for udvikling, arkitektur og forretningsanalyse, og vi håber, det er dig! FK Distribution pakker og distribuerer tilbudsaviser, ugeaviser og magasiner til danske og svenske forbrugere hver uge.
Bag vores distribution ligger et avanceret og veludviklet distributionssystem, der håndterer alt fra ordrebehandling, distributions planlægning, styring af pakkemaskiner til individuel lønudbetaling til 20.000 omdelere. Distributionssystemet, som primært er bygget på SQL og Java, er kernen i vores forretning og hele vores værdikæde, og er integreret med mange andre forretningssystemer i virksomheden.
Du vil derfor i det daglige designe og implementere services og forstå forretningslogik i SQL og API’er i java, arbejde struktureret med SQL i back-end og sikre kvalitet gennem test og review. Du tager arkitektkasketten på, når der skal vælges løsninger, og du hjælper teamet med at holde retning, skalerbarhed og drift for øje.
Dokumentation af centrale beslutninger og simple, bæredygtige principper er en naturlig del af din arbejdsform. Rollen – og hvad du kan forvente Du kan forvente at komme til at planlægge og koordinere releases fra start til slut. Du gennemfører konkrete udrulninger ved at tjekke fejlrapporter og køre nødvendige databaseændringer: Udvikle og vedligeholde egenudviklet ERP-system ved kodning i SQL Sikre velfungerende, unikke og innovative løsninger i vores distributionssystem såvel som integrationer til virksomhedens øvrige forretningssystemer ved kodning i SQL.
Sikre opfølgning på, at rettelser er udviklet og testet og herigennem sikre leverancer i den ønskede kvalitet. Indgå i alle faser fra analyse og design til systemudvikling På analysetracket driver du forretningsafklaringer med relevante områder.Du indsamler og strukturerer behov, processer og data, skelner tydeligt mellem “need-to-have” og “nice-to-have” og omsætter resultaterne til prioriterede user stories med klare acceptkriterier. Du kommunikerer præcist — både når du udfordrer krav, og når du oversætter dem til løsninger, der kan implementeres.
Din baggrund og kvalifikationer Vi forestiller os, at du har mindst fem til otte års erfaring fra en teknisk rolle, er hjemmevant i Java og har stor erfaring med kodning i SQL og har indsigt i moderne udviklingspraksis, herunder CI/CD og drift.
Du kan tage arkitektansvar uden at slippe håndtaget i SQL-koden. Din tilgang er analytisk og struktureret, og du formidler klart på dansk samt behersker engelsk til dokumentation og samarbejde. Det vil være en fordel, at du har kendskab til: Mapping af IT-økonomisystemer Du har stor erfaring med og stærke færdigheder i SQL og relationelle databaser – gerne på et niveau, hvor du selvstændigt kan designe, optimere og fejlsøge i komplekse databasestrukturer.
Den, der kan, vil og gør – får også lov… Du bliver en del af en dynamisk og innovativ virksomhed i rivende udvikling. Vi er en arbejdsplads med dedikerede og dygtige kollegaer og en uformel omgangstone. Med det rette engagement får du stor indflydelse på din hverdag.
For mere information om rollen – og hvorfor det at arbejde hos FK Distribution gør dig til en del af et stærkt, udviklende og inkluderende fællesskab – kontakt Ebbe Andersen, Senior IT-udviklingschef, på telefon 2974 0513. Vi holder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge snarest muligt.