Knivskarp sekretær søges til en 37 timers vagtfri stilling i vores Udredningsenhed, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevæv...
I Udredningsenheden bliver RLB’s reumatologiske patienter set mhp. at blive udredt for deres reumatologiske sygdomme. Udredningsenheden er et velfungerende afsnit, der vægter tværfaglighed, inddragelse og god kommunikation. Så vægter du høj faglighed og veludført arbejde samtidig med, at du nyder at bidrage til det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde, så er det lige dig, vi ønsker og leder efter.
Stillingen: Stillingen er en fast stilling på 37 timer i Udredningsenhedens team. Stillingen er vagtfri, dvs. ingen weekend- eller aftenvagter. Det daglige arbejde består af en bred vifte af lægesekretæropgaver som f.eks. indkaldelse og modtagelse af patienter, registrering, kodning og afslutning af patientforløb i Sundhedsplatformen samt callcenter- og receptionsfunktion.
Der kan også være mere specielle opgaver med håndtering af div. fejl- og oprydningslister i samarbejde og sparring med afdelingens dygtige SP-nøglepersoner. Som sekretær i Udredningsenheden er du i tæt kontakt med patienterne, da I er de første og sidste, patienten er i kontakt med i afdelingen.
Så hvis du elsker at være et fast holdepunkt for patienter såvel som kollegaer i afdelingen, så kom og bliv en del af vores gruppe af engagerede, ansvarsfulde og stabile sekretærer med en hverdag præget af god omgangstone og en opmærksomhed, der gør, at vi får passet på hinanden samtidig med, at vi arbejder målrettet med at komme i mål med vores opgaver.
I afdelingen og i Udredningsenheden har vi fokus på udvikling og optimering af patientforløb og ønsker derfor løbende at udvikle os både ift. vores arbejdsopgaver og arbejdsgange, såvel som vores kompetencer. Onboarding er en prioritet hos os, så der vil blive tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram til dig, så du bliver klædt godt på til at varetage de forskellige opgaver.
Vi søger: En sekretær, gerne uddannet lægesekretær eller SAK ellers kontoruddannet med solid SP-erfaring, som elsker det administrative arbejde, god service og patientkontakt Har flair for multitasking og bevarer fokus, selv når tempoet er højt En sekretær med godt humør og en positiv tilgang til mennesker og opgaver En sekretær, der er fleksibel med forståelse for den levende og dynamiske hverdag, vi arbejder i og som kan prioritere i en travl hverdag En teamplayer, der evner samarbejdets kunst og sætter en ære i at levere veludført arbejde Vi tilbyder: Gode kollegaer, der er engagerede og drager nytte af hinandens styrker og kompetencer Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på inddragelse og optimering Varierede arbejdsopgaver, koordineres i teamet Mulighed for hjemmearbejdsdage ca.
hver 2. uge, koordineres i teamet Regelmæssige monofaglige møder, både internt i teamet og med nærmeste leder samt daglige tværfaglige tavlemøder Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 21.10.25. Stillingen ønskes besat pr. 01.12.25 eller hurtigst muligt. Samtaler: Ansættelsessamtaler afholdes mandag d.27.10.25. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller er du nysgerrig på at se vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sandra Marstal på tlf.nr. 2021 8674 (OBS: holder ferie i uge 42), her kan sundhedsadministrativ leder Julie Kundby kontaktes på tlf.
nr. 2033 2467. Kort om afdelingen: Vi er i alt ca. 300 ansatte på Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej med ca. 300 daglige ambulante besøg. Vi har en reumatologisk udredningsenhed, et kirurgisk sengeafsnit, en operationsgang, et rygkirurgisk og rygreumatologisk ambulatorium og et inflammatorisk behandlingsambulatorium.
Vi er Danmarks største rygkirurgiske og reumatologiske afdeling med Danmarks største reumatologiske forskningsfunktion. I Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme undersøger og behandler vi patienter med sygdomme i ryg, immunsystem, led, muskler og bindevæv.
Afdelingen har reumatologiske klinikker (udefunktioner) på Gentofte, Frederiksberg samt højtspecialiseret klinik på Rigshospitalet, Blegdamsvej. På Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej er der både en rygkirurgisk klinik, som varetager vurdering og kirurgisk behandling af degenerative rygsygdomme for hele RegionH, Grønland og Færøerne og reumatologisk klinik med en satelitfunktion på Nordsjællandshospital som varetager udredning og behandling af alle reumatologiske overvejende inflammatoriske problemstilling for patienter i planområde Nord og Syd samt i Grønland og den højtspecialiserede rehabilitering på SANO i Skælskør.
På Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej er der en stor forskningsenhed i tilknytning til reumatologien med 4 professorer og i alt 51 ansatte. Se mere om Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-ogklinikker/ hovedorto/rygkirurgi-led-og-bindevaevssygdomme/Sider/default.aspx Fakta Jobtype Lægesekretær Arbejdssted Rigshospitalet - Glostrup Arbejdstid 37 timer Jobnummer 264613 Ansøgningsfrist 21-10-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Sandra Zbinden Marstal [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.