Deltids Personlig Træner / Instruktør / Coach
Deltids Personlig træner / Instruktør / Coach – brænder du for at gøre en forskel?
Køges Kost Koncept, Herfølge
Vi søger en voksen, glad, energisk og udadvendt person med solid erfaring inden for styrketræning. Du har styr på korrekt indstilling af maskiner, sammensætning af træningsprogrammer og ved, hvordan man træner klienter målrettet mod deres individuelle mål.
Som træner arbejder du direkte med klienter på gulvet og hjælper dem med at nå deres mål via styrketræning – og eventuelt kostvejledning, hvis du har kompetencer på det område.
Hvem er du?- Du er smilende, udadvendt og trives med at tale med mennesker og hjælpe dem med deres udfordringer.
- Du har – eller er i gang med – en relevant uddannelse som personlig træner, i idræt og sundhed, fysioterapi eller lignende.
- Du har erfaring med styrketræning – gerne fra eget træningsliv – og ved, hvad der virker.
- Du har kendskab til kostvejledning gennem uddannelse, erfaring fra centerarbejde eller personlig erfaring.
- Erfaring med reception, kundeservice eller salg er et plus – men personlighed, engagement og erfaring med træning vægtes højest.
Indehaver udtaler:
"Vi har resultatgaranti, fordi vi er blandt de bedste til det, vi gør. Vi møder alle i øjenhøjde og leverer høj service – dét skal skinne igennem hos alle ansatte."
Om jobbet
Hos os køber klienterne et forløb hos Køges Kost Koncept – ikke hos én træner. Det skaber fleksibilitet for klienten og giver mulighed for at lære fra flere kompetente trænere. Du får ansvar for dine egne klienter, men vil også hjælpe med andres – vi arbejder som et team, ikke som konkurrenter.
Vi hjælper hvert år flere hundrede mennesker – fra vægttab og genoptræning til triatleter, OCR-løbere og HYROX-atleter. De fleste klienter kommer via anbefalinger – og du kommer ikke til at kede dig.
Du får et passioneret og kompetent team
Du bliver en del af et lille, dedikeret og empatisk team, som hjælper voksne klienter med vægttab, styrke, udholdenhed og livskvalitet. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og fagligt engagement.
Dine arbejdsopgaver- Træning af klienter med forskellige mål: vægttab, styrkeopbygning, genoptræning og opstart efter inaktivitet.
- Kostvejledning, målinger og coaching – hvis du har den rette baggrund.
- Rundvisninger, opfølgninger og opstartsmøder.
- Administrative opgaver, oprydning og praktiske opgaver i hverdagen.
- Eventuel undervisning på hold (fx yoga, spinning, coretræning) – afhænger af dine kompetencer og ønsker.
Vores klienter er primært voksne – typisk 30 år og opefter.
Vi forventer, at du:
- Har et stærkt servicegen: Du møder altid kunderne med et smil og er hjælpsom og imødekommende.
- Er handlekraftig og struktureret: Du løser opgaver effektivt og tager initiativ.
- Er stabil og fleksibel: Du kan arbejde morgenvagter fra kl. 06:00 og aftenvagter indtil kl. 21. Derudover forventes det, at du kan tage weekendvagt minimum hver 4. lørdag.
- Tager ansvar: Du håndterer dine vagter selvstændigt og hjælper til, hvor der er behov – også med kaffe, støvsugning og orden i centret.
- Du er hjælpsom og samarbejdsvillig: Du hjælper dine kolleger med ekstra vagter efter behov og bidrager positivt til fællesskabet.
- En timelønskontrakt med løn for alle timer – også når du ikke er booket.
- Løn efter gældende branchestandard – med mulighed for forhandling ud fra resultater.
- Ingen krav om at skaffe egne klienter, stå for markedsføring eller svare uden for arbejdstid – fri er fri.
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning og evt. CV til job@kostkoncept.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Din ansøgning skal indeholde:
- Hvilke dage og tidspunkter du kan arbejde – og hvor mange timer du ønsker.
- En kort beskrivelse af de resultater, du har opnået – enten med dig selv eller dine klienter – og hvordan du har skabt dem.
- Et vellignende foto.
- OBS: Vi frabeder os telefonopkald om stillingen pga. travlhed. Du er velkommen til at skrive en mail, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig! ?
Der er 2 ledig stilling.