POP2 søger koordinerende rengøringsassistent - ref. o31553623
Vi søger hos POP2 en stabil og grundig rengøringsassistent til fast rengøring af vores kontorfællesskab. Vi leder efter dig, der har et roligt overblik, øje for detaljen og sætter en ære i, at alt står pænt og rent.
I rollen får du ansvar for at koordinere de daglige opgaver i teamet og sikre, at arbejdet bliver fordelt på en god og effektiv måde. Du bliver et vigtigt bindeled mellem dine nærmeste kollegaer og ledelsen, så gode samarbejdsevner og klar kommunikation er afgørende for at fungere godt i jobbet.For at vi kan kommunikere tydeligt i hverdagen, er det en forudsætning, at du kan tale og forstå både dansk og engelsk på højt niveau. Erfaring fra lignende job eller hotel er en fordel. Arbejdstiden er på 37 timer og ligger primært efter kl. 14:00 fra mandag til fredag.
Dine arbejdsopgaver:
- Ansvarlig for koordinering mellem rengøringsteamet og ledelsen
- Sikre at daglige opgaver i teamet bliver fordelt og løst på en god og effektiv måde
- Rengøring af kontorer, mødelokaler og konferencerum
- Rengøring af restaurant, loungeområder og fællesarealer
- Rengøring af fitnessrum, omklædning samt toilet- og badefaciliteter
- Vask af arbejdstøj for husets køkkenpersonale
- Vask af vinduer og glasvægge
- Oprydning og andre forefaldende opgaver
Dine faglige kompetencer:
- Du er dygtig til at kommunikere klart og tydeligt både på dansk og engelsk
- Du har et godt overblik, er ansvarsbevidst og pålidelig
- Du er selvkørende og tager aktivt del i alle arbejdsopgaverne
- Du er detaljeorienteret, grundig og effektiv i dit arbejde
- Du kan udvise god service for husets gæster og hjælper gerne, når behovet opstår.
Er du den nye medarbejder, vi søger?
Så send din ansøgning og CV til os via "Ansøg"-knappen senest 1. december. Opstart efter aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsansvarlig Carina Lund på cls@pop2aarhus.dk eller på 91 91 70 01 hverdage mellem 08:00-15:00. Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.