Social- og sundhedshjælpere til dag- eller aftenarbejde i hjemmeplejen i København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 08.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

SSH: Vil du arbejde dag eller aften i hjemmeplejen i København? Vil du hjælpe ældre københavnere i eget hjem?

Vi har ledige stillinger i både dag- og aftenvagt over hele byen.

Det er nemt at søge – bare svar på spørgsmålene i ansøgningsskemaet.

Om os

Vi arbejder i tværfaglige teams med nærvisitation i Københavns Kommunes hjemmepleje. Lige nu søger vi flere fagligt skarpe og – naturligvis – uddannede social- og sundhedshjælpere.

I Københavns Kommunes hjemmepleje mærker du byens puls og årstidernes skiften, når du cykler gennem byen for at besøge ældre københavnske borgere og støtte dem til at mestre hverdagen i deres eget hjem.

Vi har overblik over ledige stillinger over hele byen – helt fra Husum til Amager og fra Østerbro til Sydhavnen – både i dag- og aftenvagt. Bare fortæl os, hvor og hvordan, du gerne vil arbejde.

Tværfaglige teams: Få indflydelse og fleksibilitet

Din faglige viden og dit kendskab til borgeren er vigtigt. Du vil samarbejde med sygeplejersker, SSA’ere og andre SSH’ere. Tværfaglige teams med nærvisitation betyder nemlig, at vi arbejder sammen på tværs af vores fagligheder for bedre at kunne hjælpe borgerne.

Du vil stadig skulle varetage mange af de opgaver, du kender omkring borgerne. Vi søger derfor dig, der brænder for arbejdet med ældre, som bor i eget hjem. Du har hjertet med i dit daglige arbejde, og du ønsker at holde dig fagligt skarp, mens du udfører opgaver.

Blandt opgaverne er at
  • yde personlig pleje og omsorg med blik for det enkelte menneskes behov og ressourcer
  • hjælpe og støtte med praktiske opgaver, som rengøring, indkøb og tøjvask
  • sikre gode rammer for hverdagens rutiner gennem en rehabiliterende tilgang
  • sørge for nærvær samt fysisk og psykisk tryghed i det daglige
  • vurdere almentilstanden og dokumentere det vigtige

Din kolleger er aldrig mere end et opkald væk og klar til at sparre, hvis du har brug for hjælp og vejledning.

Send én ansøgning – der er muligheder i flere områder af byen
  • Bispebjerg og Nørrebro
  • Østerbro, Indre By og Christianshavn
  • Brønshøj-Husum, Vanløse og Tingbjerg
  • Amager
  • Valby, Sydhavn og Vesterbro

Vi har inddelt Hjemmeplejen i fem områder, der tilsammen understøtter alle ældre københavnere, som har brug for hjælp i kortere eller længere perioder af deres liv. I spørgeskemaet kan du vælge kun at angive et af områderne, eller du kan ønske at søge alle steder i byen - så er der større mulighed for at komme til samtale!

Lige nu er der flest ledige stillinger i hjemmeplejen, men hvis du også er interesseret i plejehjem, kan du skrive det i ansøgningen.

Hvor vil du gerne arbejde?

Vil du gerne arbejde i hjemmeplejen i et af de nævnte områder? Så svar på spørgsmålene i spørgeskemaet, når du klikker på 'Søg jobbet'.

Du hører fra os hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtaler, og hvis kemien er god, vil vi gerne ansætte dig, så snart du kan efter ansøgningsfristen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen.

Læs mere her.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til vores hotline på 30 50 32 52.

Søg via linket senest søndag den 24. august 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
samarbejdsevner og lyst til udvikling? Så er du måske vores nye social- og sundhedshjælper. Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Social- og sundhedshjælper til Ballerup Hjemmeplejes team 3 Hvorfor søge stilling i team 3? – citat fra kollegaer: ”Fordi...
apartmentGreve KommuneplaceGreve, 20 km fra København
Strandcentrets afdeling Vibelærkehuset søger Social- og Sundhedshjælper til fast aftenvagt - Vi søger en social og sundhedshjælper til fast aftenvagt. Ønsker du at bidrage til et tværfagligt samarbejde der øger borgerens trivsel og livskvalitet...