[ref. e39670024] Hjørring Kommune - Sygeplejerske til botilbuddet Aage Holms Vej
Botilbuddet Aage Holms Vej (AAHV) søger en sygeplejerske til varetagelse og kvalitetssikring af de sundhedsfaglige opgaver i tæt samarbejde med øvrigt personale og ledelsen på AAHV. Ansættelsen er på institutionen Aage Holms vej, med primært virke i et hus.
Stillingen er på 37 timer, med skiftende vagter. Ansættelsestidspunktet er fra 1. oktober 2025, eller hurtigst muligt.
Om os:Botilbuddet har 48 pladser. Borgerne er mellem 18 og 77 år og har forskellige udfordringer både kognitivt og sundhedsmæssigt. Vi er et pædagogisk botilbud, hvor opgaverne tager udgangspunkt i serviceloven, men hvor sundhedsloven er en meget stor medspiller.
Vi er en stor arbejdsplads med over 140 fastansatte medarbejdere.
Der er alsidige opgaver i hverdagen, og vi kan garantere et spændende og meningsfyldt arbejde med mange faglige udfordringer.
Vores kerneopgave er at skabe de bedste rammer for borgernes gode liv. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på det der virker, med den hensigt at borgeren oplever livskvalitet, på trods af komplekse funktionsnedsættelser.
Som sygeplejerske i et hus har man til opgave at sikre en smidig og sammenhængende sundhedsfaglig behandling af borgerne i huset. Der kan forekomme opgaver i andre huse, afhængigt af vagtdækning på hele institutionen.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med spændende sundhedsfaglige opgaver af forskellige kompleksitetsniveauer
- Et engageret arbejdsmiljø i et respektfuldt flerfagligt kollegialt fællesskab.
- En arbejdsplads med fokus på tværfaglighed i opgaveløsningen
- Delegering af sundhedsfaglige opgaver i et lærende og udviklende miljø med gode muligheder for kompetenceudvikling
- Fagligt engagerede kolleger og ledelse med fokus på kerneopgaven
- Deltagelse i et fagligt forum med andre sundhedsfaglige kolleger
- En stilling, hvor du har mulighed for at udnytte dine kompetencer indenfor alle sygeplejens virksomhedsområder.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- har erfaring i at arbejde med borgere der har forskellige sundhedsfaglige problematikker, i både stabile og ustabile forløb
- kan formidle det gode samarbejde med kollegaer, borgere, pårørende og andre sektorer
- kan se værdien i at samarbejde tværfagligt med udgangspunkt i et fælles fagligt mål
- har gode formidlingsevner
- kan arbejde målrettet, udvise engagement, tage ansvar for egen - og understøtte andres faglige udvikling med fokus på kerneopgaven
- har kendskab og praksiserfaring i at anvende CURA som journaliseringssystem.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Er du nysgerrig og vil høre nærmere om arbejdet som sygeplejerske indenfor det socialpædagogiske område, er du velkommen til at kontakte tilbuddets assisterende afdelingsleder Karen Vind Andersen, på tlf. 21373857.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er den 22. august 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. august
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.Du sender ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".