Fagligt nysgerrige pædagogiske medarbejdere til børnehaveafdelingen i Stubmøllens hyggeligste børnehus (vikariater) - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Er du til høj faglighed og stærke arbejdsfællesskaber?
Og er du engageret og fyldt med initiativ og gode ideer?

Så skal du søge en stilling hos os. Vi søger medarbejdere til hhv. et barselsvikariat på et år og et vikariat på 10 måneder, da en er vores kære kolleger skal starte på studie.

I Stubmøllen har vi dygtige og erfarne pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere for hvem faglighed og faglig sparring er enormt vigtigt. Du bliver en del af et fagligt stærkt og stabilt arbejdsfællesskab.

Vi arbejder med forskellige temaer to måneder ad gangen, men vi er også optagede af gode overgange fra vuggestue til børnehave og af at styrke samarbejdet på tværs af hele huset. Derudover sætter vi stor pris på at få nye blikke på vores praksis og nye input, og vi har derfor altid studerende i praktik, der bidrager med et friskt pust.

Vi har en blandet børnegruppe med flere børn i udsatte positioner, og det stiller nogle helt særlige krav til os i forhold til vores samarbejde med forældre og de faglige ressourcepersoner, som vi sparrer med og vejledes af, men det giver os også mulighed for at gøre en helt særlig forskel for børnene.

Hvad forventer vi af vores pædagogiske personale i Stubmøllen?
Du skal motiveres af åbne refleksioner og sparring om aktiviteter og praksisser, hvor fokus er børnenes trivsel og udvikling. Du skal bidrage aktivt til vores fælles udvikling og støtte op om et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok. Derudover skal du møde alle børn i øjenhøjde og kunne justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov.

Vi håber på, at du er god til at arbejde skriftligt med handleplaner og SMTTE, når den pædagogiske indsats kalder på det. Der er rigtig god støtte og support til opgaven, men du skal have mod til at lære det.

Vi arbejder altid i mindre børnegrupper, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og strukturere og planlægge pædagogiske aktiviteter for en børnegruppe. Men de gode samarbejdsevner er også vigtige, da det er fundamentet for, at vi i fællesskab lykkes med kerneopgaven.

Det kan vi tilbyde vores pædagogiske personale

Vi tilbyder dig et fagligt og socialt fællesskab, hvor du får rig mulighed for at styrke dine pædagogiske kompetencer og få indflydelse på vores praksis. Du får fagligt dygtige kolleger, der er gode til at være professionelle sammen med fokus på kerneopgaven.

Vi er også så heldige, at vi har en engageret forældregruppe og et stærkt forældresamarbejde, som gerne deltager, når vi har plantedage eller sommerfester. Og så kan vi selvfølgelig tilbyde dig nogle skønne fysiske rammer og store udearealer i nærområdet.

Vi bor tæt på Valbyparken og Karensminde, hvor vi ofte går ture med børnene.

Om Stubmøllen

Stubmøllen består af to afdelinger: En lille børnehave med to grupper i en gammel hyggelig lejlighed og en vuggestue, som er placeret i eget lille hus med tre stuer, alle med udgang til en rigtig fin legeplads. Som en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F indgår vi i klyngesamarbejde med fem andre institutioner i nærområdet.

Vi arbejder med en fælles strategi, som bl.a. tæller fælles værdier, kerneopgave og vision for klyngen: Sammen skaber vi det gode børneliv i Sydhavnen.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på hhv. 32 og 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 15. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Vil du høre mere om et job hos os?

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Katja Maraszkiewicz på 51 85 04 78.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 1. juli 2025

Vi indkalder til samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  18.  07.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en erfaren pædagogisk medarbejder til Solstrålens børnehaveafdeling. Vi er et stort hus med mange muligheder i Københavns...
business_centerHøj løn

Tjener

apartmentRestaurant ClarasplaceRødovre, 10 km fra København
Vi er på udkig efter en erfaren og stabil medarbejder, der evner at give vores gæster en personlig og unik service! Måske du har erfaring fra restaurationsbranchen, men endnu vigtigere er det, at du kan spejle dig i nedenstående:  •  Du er nysgerrig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
mange opgaver i Område for Bygninger. Så har du lyst til administrativ sagsbehandling og lyst til at formidle fagligt stof forståeligt på flere niveauer, så er det måske dig, vi skal bruge. Vi skal bruge en administrativ medarbejder, som skal arbejde...