Brøndbyvester - Barselsvikar søges til børnehaven i Kirkebjerg–Vi venter på dig!

apartmentBrøndby Kommune placeBrøndbyvester calendar_month 

En af vores dygtige pædagoger i børnehaven skal på barsel til august – dejligt for hende J, men hendes kolleger vil virkelig gerne have en lige så dygtig barselsvikar. Og det fortjener de!

Derfor søger vi nu en dygtig, struktureret, rolig og ikke mindst anerkendende pædagog, til at besætte en stilling i en af vores børnehavegrupper. Stillingen er ledig fra 1/8-2025 og et år frem, og på op til 37 timer.

Lidt om Børnehuset Kirkebjerg:

  1. februar i år var vores nybyggede institution klar til os. Den er Brøndbys største med op til 180 børn og 10 stuer (4 børnehaverstuer) , har egen bevægelseshal og en kæmpe legeplads. Vi kommer til at være profilinstitution, med fokus på bevægelse, idræt og kulturelle udtryksformer, og du kommer til at være en del af den proces. Vi kommer på sigt til at arbejde med NEST-pædagogik, visuel understøttelse og co-teaching. Derudover har vi, ud over en masse andre dygtige ansatte, ICDP-kompetencer og vores egen kompetencepædagog i huset, og vægter familiesamarbejdet højt.
Vores børnesyn flugter med Brøndby Kommunes: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”.

Og det forventer vi selvfølgelig at du lever op til.

Vi vil virkelig gerne have at du:

  • kan arbejde ud fra et børneperspektiv.
  • Tager medansvar for at invitere forældre til et tæt samarbejde og dialog om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • Kan understøtte udviklingen af læringsmiljøer, hvor det pædagogiske grundlag, pædagogiske mål og temaer i den pædagogiske læreplan kommer til udtryk gennem leg, aktiviteter og daglige rutiner
  • Kan skabe gode samspil og relationer.
  • har gå-på-mod og er tilgængelig og omgængelig.
  • Skal kunne give og modtage faglig undring/sparring.
  • er og kan arbejde struktureret – det kalder børnegruppen på.
  • Har lyst på at være ude i al slags vejr – vores legeplads skal bruges!
  • Du skal være dansktalende, og kan du engelsk, er det et plus, da vi har børn og forældre fra mange forskellige kulturer.
  • Er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder.
  • Har kendskab til ICDP og/eller NEST– ikke et krav, men et plus.
  • Er uddannet pædagog. Det er et krav.
  • Er Ung eller knap så ung – det gør ikke så meget. Vi tror på mavefornemmelser, og erfaring er godt – men ikke alt.

Som det er med nystartede institutioner, er der ting, vi ikke er færdige med endnu. Men vi er godt på vej. Det næste års tid skal vi arbejde med kerneopgaven og organisatorisk medlemskab. Det, du derudover kan forvente er:

Et dedikeret ledelsesteam, bestående af en leder, en souschef tilknyttet børnehaven, og en afdelingsleder tilknyttet vuggestuen, hvor der vil være plads til faglig sparring og vejledning.
Masser af gå-på-mod, for det bliver sjovt, udfordrende, frustrerende, interessant og uforglemmeligt – og vi VIL det her!
Masser af faglige udfordringer, med stor mulighed for at præge den pædagogiske hverdag.
At hjælpe til med at skabe struktur i en børnegruppe, der er lige så nye som os.

At der ikke en nogen ”plejer”.

Du skal være uddannet pædagog, så husk at vedhæfte dit uddannelsesbevis til ansøgningen. Vi tror på mavefornemmelser, så vi vil gerne mærke dig, og vi tager hellere en ekstra samtale for at være sikre på at vi er et match. Du kommer helt sikkert også med forventninger og krav, og dem vil vi gerne tage en dialog om.

Har vi vakt din nysgerrighed, så send en ansøgning via linket - eller ring og få en rundvisning. Din opgave er, for at få for yderligere oplysninger, at ringe til: Leder Oscar Bloch på 2373 4374, Souschef Kristina på 2059 8758 eller Afdelingsleder Denise på 2144 3797.

Husk at kigge på vores hjemmeside. Så kan du ved selvsyn se, hvad vi arbejder henimod. Du er velkommen til at sende en video med, hvor du kan fortælle om dig selv.

Stillingen er ledig pr. 1/8 - men kan du før (eller pr. 1/9), så finder vi ud af det. Vi tager hensyn til din planlagte sommerferie.

Stillingen er på fuld tid. Det er vi forpligtigede til at skrive, selvom vi godt ved at nogle har ønske om andet. Det vigtigste for os i den sammenhæng er, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden 06.45 – 17.00 (kl. 16.30 om fredagen)

Løn efter gældende overenskomst samt Brøndby Kommunes Forhåndsaftale.

Ansøgningsfrist:

  1. 06-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

apartmentLegehusetplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
Fællesskab, faglighed, forståelse og fest Den selvejende institution Legehuset, Frederikssundsvej 257, 2700 Brønshøj søger barselsvikar 35 timer ugentligt til vores vuggestueafdeling fra den 13/6 2025 og foreløbig et halvt år frem med mulighed...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
vi nu en vikar, der har interesse for at arbejde med flere forskellige opgaver inden for vores felt. Din rolle Du vil blive en del af en enhed med 20 kolleger. Som barselsvikar vil du skulle løse opgaver primært omkring myndighedsbehandlingen...
apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 16 km fra Brøndbyvester
Vi får mange babyer - så derfor søger vi en glad og dygtig barselsvikar! Munkegårdsskolen søger en lærer med fagene matematik-, biologi og co-teaching til vores dejlige 8.årgang tiltrædelse pr. 1.8.2025. På Munkegårdsskolen gør vi os umage og ser...