Håndværker (tømrer mm.) – Montage af solcelleanlæg

apartmentViva Energi A/S placeAarhus calendar_month 

Viva Energi A/S er en østjysk virksomhed i vækst, og vi har brug for flere hænder

Vi er en af Danmarks førende leverandører af solcelleanlæg, og har specialiseret os i at levere flotte, effektive og konkurrencedygtige solcelleanlæg til erhverv og private. Vi er absolut førende indenfor solcelleanlæg med batterilager og stand-alone anlæg til fritidsboliger, camping og både mm.

Vi er en solid virksomhed med flot økonomi og højeste kreditrating (AAA).

Stillingen som montør

Vi søger en dygtig og fleksibel håndværker med lyst til at være en del af en dynamisk virksomhed.

Du indgår i et montageteam, som hovedsageligt monterer solcelleanlæg på parcelhuse. Montagen består i montering på taget, kabeltræk og etablering af det elektriske udstyr i bygningen. Nogle dage arbejder vi hjemme på værkstedet med klargøring, halvfabrikata og almindeligt lagerarbejde, så der er god afveksling i arbejdet.

Montagen foregår i hele landet, dog oftest vest for Storebælt, og du kommer hjem hver dag. Da vi normalt færdiggør montagen samme dag, vil der være nogle dage som er længere end andre, så det er vigtigt, at du er fleksibel på dette område. Du afregnes naturligvis for overarbejde!

Vi forestiller os…

...at du fx er uddannet tømrer, eller har tilsvarende erfaring. Det vigtigste for os er dog, at du er en dygtig håndværker og nyder at aflevere et godt stykke arbejde. Du behøver ikke at have erfaring med solceller - Det skal vi nok lære dig!

Du skal have kørekort til personbil.

Vi er en virksomhed med i alt 16 fastansatte, som har en uformel omgangsform og flad struktur. Vi går op i at arbejdet også skal være sjovt!

Der tilbydes konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Da du arbejder tæt sammen med dit team og møder vores kunder ude på opgaverne, er det en forudsætning, at du taler og forstår dansk.

Starttidspunkt

Snarest muligt, da vi har travlt.

Ansøgning

Kan du opfylde ovenstående krav, og har du lyst til at arbejde i en branche i vækst i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø - så send din ansøgning samt relevante bilag mrk. "Håndværker” til:

Viva Energi A/S

Att: Rasmus Andersen

Rosbjergvej 30A

8220 Brabrand

eller på e-mail: info@vivaenergi.dk

Virksomheden har en rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

apartmentBytømreren A/SplaceAarhus
Log ind Gælder kun personlig abonnement. Kontakt os for en virksomhedsløsning. Annonce Annonce Alle Håndværk Øvrig håndværk Job Del siden Job...
business_centerHøj løn

Lagerforvalter til XL-BYG Hadsten

apartmentXL-BYGplaceHadsten, 22 km fra Aarhus
Lagerforvalter til XL-BYG HadstenTømmerhandel & Byggecenter med stærke traditioner XL-BYG Hadsten sælger byggematerialer til store byggepladser, den lokale håndværker og private gør-det-selv-bygger.Vi søger nu en dygtig og erfaren lagerforvalter...
apartment4HplaceOdder, 21 km fra Aarhus
Retningslinjer 4H Vil du lære børn og unge at bygge og arbejde med træ i Odder? renosyd og 4H søger lige nu frivillige håndværksentusiaster til pilotprojektet - "Giv Håndværket Videre" - hvor vi sammen skaber et kreativt...