Sygeplejerske, fast stilling eller vikariat til fremtidens hjemmepleje i Solbjerg Mårslet Aarhus Kommune

apartmentAarhus Kommune placeSolbjerg calendar_month 

Om jobbet:

Vi søger to dygtige og omsorgsfulde sygeplejersker, der brænder for velkoordinerede borgerforløb med høj faglighed og rehabiliterende sigte.

Dine opgaver bliver klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem og hvor der er brug for det sygeplejefaglige kliniske lederskab i tæt samarbejde med et stærkt hold af kolleger.

Arbejdet er kendetegnet ved længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab til og tættere relation til borgerne.

Teamet er normeret til 2 faste udekørende sygeplejersker foruden vores kompetenceudviklende sygeplejerske Vi arbejder tæt med vores nabo-hjemmeplejeteams hvor der vil være mulighed for indmøde med andre sygeplejersker også.

Vores borgere

Vores borgere er primært ældre og en bredt sammensat gruppe med meget forskellige diagnoser og levede liv. Mange har boet i området i generationer og er ressourcestærke familier.

I hjemmeplejen vil du komme til at arbejde med både komplicerede borgerforløb (terminale, kronikere og multisyge borgere) men også mindre komplicerede borgerforløb med mere enkle sygeplejeindsatser.

Fælles for alle forløb er, at vi arbejder tæt sammen fagligt ud fra en rehabiliterende og tværfaglig tilgang med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af funktionstab. Derfor vil du også skulle arbejde målrettet med borgeroplæring og inddragelse af pårørende

Opgaverne:

  • Planlagt og akut sygeplejefaglig behandling og pleje – herunder palliativ og lindrende sygepleje.
  • Helhedspleje hvor det giver mening og kan løfte den faglige indsats.
  • Planlægning af borgers videre forløb efter udskrivelse fra sygehus til eget hjem
  • Borgeroplæring og inddragelse af borgers familie/netværk
  • Forløbsansvarlig: Vurdering og planlægning af borgerforløb i tæt samarbejde med Sosu-personale og terapeuter
  • Opgaveoverdragelse af konkrete sygeplejeindsatser til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
  • Samarbejde med tværgående enheder
  • Understøtte brugen af velfærdsteknologi hos borgerne
  • Sikre kvalitet og borgersikkerhed efter Sundhed og Omsorgs gældende instrukser.
  • Sundhedsfaglig dokumentation
  • Understøtte arbejdsmiljøet fysisk og psykisk i borgers hjem.

Arbejdstider

Fast stilling –også med mulighed for vikariat

Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Weekendvagt hver 4. uge

I hverdagene møder du ind i Solbjerg eller i Mårslet– din sygeplejerskekollega møder omvendt af dig. I weekenderne er vi fælles om borgerne med hjemmeplejen i Beder Malling hvor der er tæt samarbejde mellem sygeplejersker og assistenter med fokus på og plads til akutte opgaver.

Kandidatens profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du har interesse for og gerne erfaring fra det geriatriske område
  • Gerne med sosu-assistent eller sosu-hjælper baggrund
  • Enten erfaren eller nyuddannet -vi sørger for at klæde dig på til opgaverne
  • Du trives i længerevarende forløb med borgere og pårørende
  • Du tager afsæt i den enkeltes borgers livssituation og mål.
  • Du har sans for at balancere kliniske lederskab med den fælles koordinerende indsats så borgeren oplever et sammenhængende og trygt forløb
  • Du har gode kommunikative kompetencer og forstår at invitere ind til samarbejde uanset om det er kolleger, pårørende eller eksterne samarbejdspartnere
  • Du arbejder systematisk med kvalitet, borgersikkerhed og efter gældende retningslinjer.
  • Du er faglig engageret og vil bidrage til teamets udvikling
  • Du har fokus på velfærdsteknologiske løsninger
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med eller kendskab til journalsystemet Cura Columna og med Sundheds og Omsorgs Forløbsmodel.
  • Du skal have kørekort

Derfor skal du vælge os:

Området Solbjerg Mårslet dækker to mindre byer i et smukt grønt landområde – Solbjerg og Mårslet med dag og aftenvagter. Der er indmødested enten i Solbjerg og Mårslet.

Som sygeplejersker er man knyttet til hele teamet og vi hjælper hinanden på tværs af huse.

Vi oplever i høj grad at vi når i mål med vores indsatser, hvilket i høj grad skyldes et godt samarbejde fag imellem og ressourcestærke borgere og pårørende.

Vi er bredt sammensat fagligt med uddannet sosu-personale, fysioterapeut, ergoterapeut og kompetenceudviklende ergoterapeut / sygeplejerske.

Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, gode kolleger, en god tone og stor hjælpsomhed. Og af at vi holder af vores borgere.

Vi er:

  • Et tværfagligt team med et højt fagligt niveau
  • Engagerede og åbne kolleger som vil hinanden
  • God introduktion til opgaver, kompetenceudvikling og relevante kurser
  • Løbende faglig sparring mono- og tværfagligt
  • Vi arbejder hen mod selvstyrende team
  • Faste ugentlige tværfaglige borgerkonferencer.
  • Nærværende ledelse i hverdagen
  • Et helt særligt sammenhold og arbejdsfællesskab mellem mindre byer i et kombineret land / bydistrikt
  • Faste morgenmøder med sygeplejersker og assistenter
  • Et stærkt faglige netværk med sygeplejerskerne i to andre hjemmeplejeteams
  • Tæt samarbejde med vores fysioterapeut og ergoterapeut
  • En arbejdsplads i udvikling og med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet
  • El-bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.07 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Leder Helen Vibelund

Tlf. 41 87 41 15

Mail: hepv@aarhus.dk

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: mandag d. 23.06 2026 (OBS kort frist)

Vi forventer at afvikler jobsamtaler fredag d. 26.06 2026 i tidsrummet kl. 12 - 15

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

(obligatorisk afsnit)

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource...
apartmentAarhus KommuneplaceSolbjerg
 06.  2026 Samtaler afholdes løbende. Om Aarhus Kommune Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere...
apartmentAarhus KommuneplaceTranbjerg, 7 km fra Solbjerg
din ansøgning. Om Aarhus Kommune Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring...