Vil du være med til at øge den sociale lighed i sundhed på Sjælland ved at støtte mennesker, der står sårbart i mødet med sundhedsvæsenet?

apartmentSocial Sundhed - Brobyggere i Sundhedsvæsenet placeNykøbing Falster calendar_month 

Og vil du være med til at kickstarte Social Sundheds nye samarbejde med Universitetshospital Nykøbing Falster sammen med en stærk gruppe frivillige sundhedsfaglige studerende og erfarne sundhedsprofessionelle?

Social Sundhed søger en engageret, struktureret og relationelt stærk rådgiver til at understøtte etableringen og udviklingen af vores nye indsats i Nykøbing Falster i tæt samarbejde med Universitetshospital Nykøbing Falster og Steno Diabetes Center Sjælland.

Vi leder efter dig, der brænder for at skabe positiv forandring i samarbejde med frivillige, fagprofessionelle fra offentlige organisationer og fra almen praksis. Du vil sidde alene lokalt i Nykøbing Falster, men være i tæt kontakt og samarbejde med dine kollegaer i Social Sundheds kontor i Køge og Slagelse.

Om Social Sundhed

Social Sundhed er en landsdækkende NGO, der arbejder for at øge den sociale lighed i sundhed. Vores indsats skaber forandring her og nu ved at bygge bro mellem mennesker i udsatte positioner og sundhedsvæsenet. Samtidigt styrker vi fremtidens sundhedsprofessionelle ved at være med til at udvikle faglige og relationelle kompetencer.

Vi er en organisation, hvor dine ideer, og din handlekraft bliver værdsat, og hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for dem, der har mest brug for det.

Om stillingen

Som rådgiver bliver du medansvarlig for at sikre Social Sundheds kerneopgave: at vores rådgivningstelefon i Social Sundhed Sjælland er åben alle hverdage kl. 8.00-15.30, og at den fungerer som en tilgængelig, kompetent og tryg adgang for alle henvendelser, både fra mennesker i en sårbar position, fra fagpersoner og for de frivillige brobyggere.

Dit arbejde består i at:

Bemande rådgivningstelefonen og herunder vejlede om samt koordinere brobygningsaftaler til sundhedsvæsenet
  • Briefe og debriefe frivillige brobyggere om brobygningsaftaler, der understøtter deres læring og udvikling
  • Selv træde til som brobygger til og fra aftaler på Universitetshospital Nykøbing Falster efter behov
Koordinere den frivillige indsats
  • Hverve, uddanne og motivere frivillige brobyggere fra sundhedsfaglige uddannelser og det erfarne sundhedsvæsen
  • Facilitere informationsmøder, brobyggeraftener og undervise på det forberedende 20-timers grundkursus for nye brobyggere
Udvikle og forankre indsatsen lokalt
  • Skabe og vedligeholde relationer til både mennesker i sårbare positioner og samarbejdspartnere gennem rådgivning, oplæg og opsøgende arbejde
  • Samarbejde tæt med relevante ansatte fra Steno Diabetes Center Sjælland, Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster og Region Sjælland om at lykkes med ambitionerne for samarbejdet

Om dig

Vi leder efter en kollega, der har lyst til at tage ansvar for kerneopgaven og bemande rådgivningstelefonen, samtidig med at du bidrager til udvikling af Social Sundheds indsats. Du kan nikke ja til følgende:

  • Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med arbejde i en civilsamfundsorganisation eller som frivillig
  • Trives med at koordinere, drifte og udvikle indsatser, hvor rådgivning og relationer er i fokus
  • Har stærke kommunikations- og relationskompetencer og evner at skabe tryghed og tillid i kontakten med både mennesker i sårbare positioner, de frivillige brobyggere og med samarbejdspartnere
  • Motiveres af at arbejde med frivillige og deres læring og udvikling
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og detaljeorienteret med blik for både kerneopgaven og den overordnede fremdrift
  • Trives med selvstændigt arbejde
  • Har adgang til bil og er villig til at bruge den i jobbet, da arbejdsopgaverne kræver fleksibilitet og transport mellem de forskellige lokationer og samarbejdspartnere
Vi tilbyder
  • God oplæring og introduktion til vores kultur og mindset
  • En meningsfuld stilling, hvor du arbejder tæt på kerneopgaven og gør en forskel for mennesker i sårbare positioner
  • Stor frihed til at præge og udvikle kerneopgaven og Social Sundheds indsats lokalt
  • En arbejdsplads med plads til dine idéer, udvikling og sparring
  • Arbejdsplads i Nykøbing Falster
  • Godt kollegialt fællesskab med kollegaer i Social Sundheds øvrige hovedsæder
Løn og vilkår
  • Stillingen er på 37 timer med opstart 1. aug. 2025
  • Arbejdstiden vil omfatte aftenarbejde i forbindelse med oplæg og brobyggerarrangementer
  • Vi er ikke lønførende, men en meningsfuld arbejdsplads i civilsamfundet, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel og skabe en god og bæredygtig organisation og arbejdsplads for ledere, medarbejdere og frivillige brobyggere

Ansøgningsfrist og samtale

Send din motiverede ansøgning og CV med relevante bilag til jobmail@socialsundhed.org senest 2. juni 2025 kl. 12. Mailen mærkes med ”Rådgiver Nykøbing Falster”.

Vi forventer at afholde første samtalerunde 10. juni og evt. anden samtale 11. juni. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende referencer, som vi indhenter efter aftale med dig.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Sjælland Stine Bøgh Pedersen på tlf. 9152 2304 alle hverdage i tidsrummet kl. 10-12.

apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
af arbejdstiden samt mentorordning til nyansatte. I det kommende skoleår vil alle dansklærere i vores indskoling blive uddannet i Alkalær.Skolen arbejder ud fra værdierne anerkendelse, kreativitet og sundhed - en anerkendende tilgang, hvor relationer bygges...
apartmentMorsø KommuneplaceNykøbing Falster
bliver du en del af frontpersonalet, der arbejder med meningsfulde opgaver indenfor sygepleje, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Se video om at være SOSU i Morsø Kommune Om os Vores kerneopgave i Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering...
electric_boltStraks start

Administrativ sagsbehandler

apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
Struktureret og selvstændig administrativ sagsbehandler tilMyndigheden i Center for Sundhed & Omsorg Trives du med en bred og alsidig opgaveportefølje og har du lyst til at være en del af et arbejdsmiljø, hvor ordentlighed og godt kollegaskab...